Skraldekurv. »København er så smuk«, lyder det. Så flytter du herind. Og så ved du bedre.
Foto: Bjørn Stig Hansen (arkiv)

Skraldekurv. »København er så smuk«, lyder det. Så flytter du herind. Og så ved du bedre.

Byliv

Myte-dræber: Sådan er det i virkeligheden at bo i København

Er du tilflytter, og glæder du dig til det pulserende byliv? Ibyen forbereder dig.

Byliv

Er du et af de mange håbefulde unge mennesker, der i disse studieopstartstider strømmer til København for at bo, læse og leve?

Har du været igennem flere måneders udmattende bolighelvede med slid, snilde og smiger – og endelig fundet dig en mere eller mindre fast bolig i hovedstaden?

Ja, så burde det værste være overstået, og du er nu klar til at starte dit nye liv i fantastiske København. Byen fyldt af muligheder, rare mennesker og naboer, CO2-venlig cykling og uforglemmelig arkitektur.

Myterne om København er mange, men (desværre) lever langt fra alle op til sandheden. Det lærte denne skribent på den hårde måde, og derfor har Ibyen sat sig for at forberede nye tilflyttere på en lidt mere human måde.

Velkommen til.

Disclaimer: Ironi kan forekomme.

Kærlighedsmyten

Ja, du finder helt sikkert kærligheden. For en nat eller to. For København er byen, hvor ingen under 29 vil binde sig, alle har »vildt travlt« med at realisere sig selv eller gå til yoga, og du får helt sikkert et mere nært forhold til din lokale Ben&Jerry’s-pusher end en af modsatte eller samme køn, der rent faktisk vil have dig og din krop - og ikke bare din krop.

Og finder du endelig en, du deler gensidige (positive) følelser for, ja så held og lykke med at få 'defineret' forholdet. Det er sværere at få sat konkrete ord på et forhold i København end at komme på gæstelisten til, hvad det nu lige er, Remees natklub hedder for tiden.

Gourmetmyten

Du har hørt så mange tale om Københavns gourmetscene: Noma, Kadeau - og du har virkelig glædet dig til at sætte tænderne i en vaskeægte gourmet-hotter eller en brandvarm omgang ramen.

Problemet er bare, at de steder, der er virkelig gourmet, har du ikke råd til, og på resten af de hypede steder består menukortet ofte af indvolde, tørret penishud eller alskens slags gastronomiske eksperimenter; da det er ultrahot pt. at bruge hele dyret i madlavningen.

Og så sidder du der og stikker til en omgang blævret lammehjerne og tænker, at livet da slet ikke er værd at leve. Frem for at tage på de trendy restauranter kan du selvfølgelig prøve kræfter med de hypede foodtrends. Og det er så her, at du finder ud af, at fermenteret mad egentlig bare er sauerkraut, ramen er en snoldet (og alt for varm) omgang nudelsuppe, og gyoza er bare en forårsrulle i forklædning. Som du betaler 180 kroner for.

Og herefter traver du Aldi tynd for ugens tilbud.

Forældremyten

Når du flytter til København, bliver du (endelig!) fri for dine forældre, og får lov til at opleve frihed for allerførste gang!

Løgn. Løgn. Løgn. Når du flytter til København, opstår der jo pludselig et gratis hotelværelse i hovedstaden - sådan tænker dine forældre i hvert fald. For din lille bolig (som de har betalt) er selvfølgelig deres andet hjem, og ligeså snart du er flyttet hjemmefra, kommer de rendende hele tiden (de keder sig vildt meget alene derhjemme), for lige at spise på den gourmet-restaurant du ikke har råd til og derefter besøge den cocktailbar, hvor du ikke engang kan betale for et snoldet glas vand.

For herefter at sove hos dig, for de kan jo ikke køre hjem. De føler, at de har gang i den »anden fase« af deres voksenliv, og du har mest at alt lyst til at lægge dig ned og dø.

Klubmyten

Du skal bare SÅ meget i byen på de trendy diskoteker, når du rykker til byen, tænkte du, mens du skubbede til taget på Buddy Holly i Hjørring.

Og inden du ved af det, står du klokken 04.00 om natten på Chateau Motel, omgivet af drag-queens og mænd med alt for korte pandehår, på et fuldkomment proppet dansegulv, kampsvedende og prøver at se lækker ud, inden lyset bliver tændt, og du skal gå hjem alene, mens dine fødder gør ondt af helvede til i dine alt for høje sko.

Ingen ser dig eller snakker til dig på klubben, og du høvler danskvand-vodka til 155 kroner for at få det bedre, indtil dit dankort og telefon bliver stjålet, og du må gå hjem.

Og her går det op for dig, at Københavns klubliv er et overpriced, overfladisk kødmarked, der er ingen der spiller musik, man rent faktisk kan danse til, og alle lader som om, at de har de mega fedt, mens de egentlig er ved at rådne op indvendigt og drømmer om at ligge i ske med en, der rent faktisk kender deres efternavn. Eller fornavn for den sags skyld.

Transportmyten

Da du boede på landet, skulle du med tre busser bare for at komme til bageren, men når du flytter til København kan du cykle til alt. Alternativt går metroen hele tiden, tænkte du, inden du satte fod i hovedstaden.

Men du finder hurtigt ud af, at ingen har råd til at bo i indre by, og derfor er forstadslignende områder som Kastrup, Emdrup, Sydhavnen og Valby det eneste sted hvor du eller dine studiekammerater bor, og pludselig tramper du i 55 stride minutter fra Amager til Emdrup bare for at komme til dit studie. Og herefter skal du selvfølgelig til Sydhavnen (45 minutter), hvor dit studiejob ligger. Og hjem igen. Og nej, der er ingen metro derude, og ja, du bliver helt sikkert stoppet af en cykeltrafikprop, bag en ladcykel, omdirigeret pga. vejarbejde, metroarbejde, rørarbejde eller fanget, fordi en af byens mange broer var oppe.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Værre er det dog, når din cykel bliver stjålet for syttende gang, og du skal ned i en tætpakket metro, der om sommeren er steghed, og om vinteren dampende fuld af dug fra travle københavneres regnvåde jakker og politisk korrekte to-go kaffekopper, og herefter over i en kvalmende bus, der tager dig til de yderområder, du kun akkurat har råd til at bo i.

Naboskabsmyten

Københavnere er åbne og venlige, og du skal da helt sikkert banke på hos din nye nabo og starte et godt naboskab i den opgang, du bor i, for København er hjemsted for nabo-langbordshygge, lokale gadefester og dele-økonomi.

Flot. Går det dig som denne skribent, åbner naboen slet ikke døren for dig, men indgiver blot en officiel klage over din første fest til boligselskabet. Herefter går der seks år, uden i overhovedet siger hej til hinanden.

Du begynder også hurtigt at hidse dig også op over de virkelig lange bade, overboerne tager - officielt fordi du gerne vil passe på miljøet og spare på vandet, men egentlig fordi i har fælles vandregning, og helt slemt bliver det, når dine naboer stopper skakten med pizzabakker, og du skal helt ned på gaden med dit skrald.

Byrumsmyten

Du har sådan glædet dig til Distortion, kaffe i solen på din lokale café, gåture i Nørrebroparken og hygge på Doktor Louises Bro.

Ja, og det er også megafedt. Når solen skinner. Hvilket den kun gør sådan cirka 10 dage om året.

Og så sidder du der og røvfryser på en vindblæst bro, mens du prøver at få varmen under et slatten MX, og tvinger din halvlunkne Harboe ned til tonerne af sidste års sommerhit fra et livstræt Roskilde-anlæg og en gruppe reggae-klædte hippier. Hele vinteren er gaderne i øvrigt lige så øde som et afsnit af 'Forbrydelsen' eller den provinsby, du kommer fra.

SATC-myten

»Når jeg flytter til byen, skal jeg bare spankulere rundt i høje hæle og drikke drinkz på smarte cocktailbarer med designertasker over skulderen«, tænkte du (nok mest hvis du er kvinde) mens du boede i forstæderne og så sæson 5 af Sex and the City for ottende gang. For i byen har alle pænt tøj på, og du forestillede dig city-liv lidt ala Carries - bare med pænere tøj, naturligvis.

København er intet ligesom Sex and the City. København er hjemsted for brosten, skybrud og fornuftigt klædte hippier uden makeup, i flade sko og lag-på-lag af indisk økologisk bomuld. Lige nu er moden norm-core møder russisk teenager, og derfor går alle københavnere klædt i røvkedeligt intetstigende tøj og har alt for kort (og lige) pandehår.

Arkitekturmyten

København skulle være arkitekturens højborg!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nej. København er en røvgrim by. Den er dækket af skrald, triste grønne og reklameklædte metrohegn og turistbusser med selfie-skydende-bøllehat-bærende turister. Og så er der Inderhavnsbroen.

I øvrigt er København fuldstændig ved at kapitulere til kapitalismen, og for nyligt har reklamerne gjort sit indtog ikke bare på byens p-standere, men også Rådhuspladsen er omdannet til en stor blinkende reklamestander, ligesom vores asfalt for nyligt blev malet med reklamer for filmfloppet 'Suicide Squad'.

Det eneste der efterhånden ikke er reklamer på, er Rundetårn og Den Lille Havfrue. Men det er vel bare et spørgsmål om tid.

For at være fair, så forventes dele af Københavns skønhed tilbage i 2019, når metrobyggeriet endeligt er færdigt. Men til den tid er du muligvis flyttet ud igen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce