Hvis der er noget, som Igor Stravinskij er særligt kendt for, så er det hans evne til at skabe ravage blandt det parisiske borgerskab tilbage i starten af 1900-tallet. Med den banebrydende ballet Le Sacre du Printemps – eller på dansk 'Vårofferet' – gav han fingeren til forventningerne og gjorde op med datidens regler for klassisk musik.
For dét, som den russiske komponist introducerede med sit symfoniske musik, var ikke blot krævende for datidens musikere at spille. Straviniskij var inspireret af sit hjemlands bombastiske folkemusiktradition, og i Paris blev dette opfattet som alt for energisk og vildt, hvilket medførte både råb og slåskampe blandt det franske publikum i koncertsalene.




























