Det danske rockband The Minds of 99 blæste publikum bagover og sørgede for ungdommelig fællessang, der kunne høres på hele pladsen til Roskilde Festival, da de spillede koncert i eftermiddagssolen på Orange Scene først på sommeren.
Bandet er røget til tops på den danske musikscene og har i løbet af de seneste år opbygget en stor, ung og trofast fanskare. Men bag facaden har gruppen haft svært ved at finde fodfæste.


























