Indholdet af hele kasser med sorte plasticarmbånd ligger i en kæmpe bunke i Distortions sekretariat. To medarbejdere er ved at tælle dem sammen.
»Så er der da armbånd til næste år« lyder det lige lovlig hurtigt fra reporteren. Svaret er knap nok et skævt smil.
Armbåndene har været årets historie på Distortion. Og de er ikke en god historie. Et skuffende salg – cirka 5.000 styk under budget betyder, at mængden af gadefester til næste år må skæres yderligere.
Sidste år var der fire gratis fester. I år var der tre. På Nørrebro, Vesterbro og på Refshaleøen.
LÆS ARTIKEL Distortion dropper gadefesterne i Indre By
Og næste år bliver der formentlig kun to. Den ene formentlig med entré.
LÆS ARTIKEL
Nedslående regnskab: Distortion bliver ikke det samme næste årFestivalens opfinder og direktør Thomas Fleurquin står endnu engang og er fyldt af både glæde og post-Distortionblues. Ligesom han gjorde i 2010 og 2011 og i lidt mindre grad i 2012.
Gadefesterne har været en overvældende succes. Ingen klager, ingen vold, intet skrald. Ingen ’Tistortion’.
»Jeg sad til morgenfest klokken 8 søndag morgen og havde det som om, det var en drøm. Jeg kunne næste ikke tro på, hvor godt, det var gået«, siger en i grunden ikke særligt smadret Thomas Fleurquin, der til stadighed er voldsomt stolt over at kunne skabe en så kæmpe gadefest – over 120.000 mennesker på Vesterbro alene - med så god en stemning.
LÆS ARTIKEL
Københavnere: Politets helikopter er værre end technoPinligt. For publikum
Men når det gælder om at få pengene op ad lommerne til de fester, der kræver entré, har entusiasmen blandt publikum været begrænset. Kun 3.500 valgte fredag at fortsætte til den sene nattefest efter den åbne ditto var lukket.
»Under 3.500 til vores nattefest. Det er pinligt. For publikum«, lyder det tydeligt irriteret fra Thomas Fleurquin.
Samme historie gør sig gældende til Final Party, der altid har været Distortions store slagvare.
»Det mest skuffende er, at folk strømmer til vores Final Party-område om fredagen, hvor det er gratis. 30.000-40.000 mennesker ser vores set up – der er i virkeligheden kun plads til 20.000. Og så kommer der kun en fjerdedel om lørdagen. Og det er ikke de samme, som var der dagen før, da det var gratis«, konstaterer festivalchefen med en indre hovedrysten.
»Jeg er meget mere stolt af Final Party og de 11.000 gæster, end jeg er for gadefesterne«, siger han og konkluderer så: »Der er ikke råd til både gadefesten på Nørrebro og gadefesten på Vesterbro næste år. Vi skærer en af dem fra«
LÆS ARTIKEL
Distortions sidste fest blev lille og stilleEt år - i 2009 - har han oplevet den ifølge ham perfekte fordeling af publikum. Halvdelen af gadefesterne fortsatte videre ud i natten og løste entré til de programsatte fester. Den store Final Party var på Enghavevej i området omkring Skatehallen. Men årene efter - 2010 og 2011 - var decideret skadelige for Distortion, mener Thomas Fleurquin i dag. For de har forkælet folk og fået dem til at glemme medansvaret. Og ikke mindst have forståelse for, at Distortion består af lige dele kaos og kultur.
Final Party er den rigtige Distortion
»De folk, der kommer til Final Party, er dem, der forstår os. Dem, der er kommet igennem alle årene. Det er frustrerende som menneske, at der skal gå endnu flere år med at fortælle folk, at det er Final Party, der er den rigtige Distortion. Alt det andet er bare for sjov«, siger han og anerkender, at festivalen i dag har et kommunikationsproblem. At der kommer udlændinge langvejs fra og benoves over festen på Refshaleøen, men at københavnere ikke gider deltage, så snart man skal løse billet.
»Vi har lavet den sjoveste fest overhovedet. Sjovere end Roskilde Festival. Og billigere. Men når mange færre end forventet har købt billet til denne verdens sjoveste fest, så kan vi ikke være gode nok til at fortælle om den, siger en skuffet Thomas Fleurquin.
PORTRÆT
Manden bag Distortion: »Vi lærer, mens vi løber. Vi bliver bedre og bedre fra år til år«Her få timer efter afslutningen på festerne gør han meget ud af, at han ikke sidder med nogle løsninger lige nu. Og så alligevel. Hans blik er faldet på Havnefesten på Refshaleøen. Den der i år var gratis. Og som der stadig stod 10.000 gæster i kø til, da musikken slukkede klokken 22.
»Havnefesten bliver en betalingsfest. Det er helt sikkert. Vi er alligevel fysisk nødt til at begrænse den. Der var for mange mennesker til, at det var hyggeligt at være der. Så hvis man nu indfører en entré på 50, 60 eller 80 kroner for Havnefesten alene. Og selvfølgelig gratis adgang for folk med armbånd«, funderer Distortion-direktøren.
Verdens vildeste fest
Thomas Fleurquins hoved er som regel fuld af tanker. Og mange af de tanker, han går og tumler med under festivalen og i dagene umiddelbart efter, ender faktisk med at blive realiseret året efter.
Han drømmer om at opdrage sit publikum. At lære dem, at det ikke handler om at være VIP eller hip og om at tage til festen, fordi alle andre gør. Men om at man bliver gladere, hvis man tager et medansvar for festen.
»Armbåndene er i virkeligheden en gave til København. Hvis vi kan få et publikum, som alle føler, at man bidrager til festen, tror jeg, stemningen ville blive endnu bedre. Og så ville vi få en helt unik fest. Hvor alle tænker: vi skal da selv betale for vores fest og selv rydde op'«
Hvis du nu skulle beskrive det, du vil med Distortion, med en eneste sætning. Hvad er det så?
»Det er at holde verdens vildeste fest!«
Gadefest eller Final Party?
»Før vi er en gadefestival, er vi en klubkultur-festival. Skal vi kun vælge den ene af de to, er vi en klubkulturfestiva. Men jeg kan ikke vælge mellem populistisk proletarisk ultrademokratisk gadefest og så Final Party. Jeg vil have dem begge. Og jeg opgiver ikke nogle af dem«.
LÆS ARTIKEL Musikredaktør: Distortion fremstår som en bumset og småforvirret teenager
Hvad siger du til de kritikere, der efterspørger en eller anden form for retning. At Distortion bare er det rene kaos?
»Distortion er skabt af mange mennesker, der hver især brænder for København og klubkultur. Det er dem, der byder ind. Ja, det er kaotisk. Og nej. Vi vil ikke styre det«.
fortsæt med at læse
