»Vi har haft et budget på cirka nul kroner til møbler. De her er for eksempel fra en nedlagt lægeklinik«, siger Thomas Fleurquin og peger på nogle meget institutionsagtige fyrretræsstole med sæder i tyk vævet uld. Han fortæller om det, han omtaler som »sin baby«.
Gadefestivalen Distortion, som den festglade franskmand startede tilbage i 1998 og siden har udbygget til en professionel virksomhed med rundhåndede allierede på Københavns Rådhus, der bakker op om de fem dages omrejsende festival i hovedstaden. Festivalen bor i et vind og skævt baghus i Pisserenden i det indre København med kakkelovn fra Christianias kvindesmedje og unge ansatte, der tager rygepausen fra vindueskarmen. Det er i dag, at den primært elektroniske musikfestival Distortion åbner op for sluserne til sit 2012-program, hvor der frem mod afslutningen søndag ventes at komme op mod 160.000 gæster. Dermed er Distortion ikke længere undergrund, ikke længere kun for hipsters og ikke længere bare en mellemstor privatfest, men Nordeuropas største festival, der sågar giver Roskilde Festival baghjul, når det kommer til deltagerantal. Rod i bogholderiet Men Distortions ledelse og dens økonomiske styring har ikke kunne følge med festivalens enorme vokseværk.
