Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud til din uge i byen. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
OPLEV! Er heksen stadig in i København anno 2024? Noget tyder på det. I hver fald er der denne post-halloween-uge mulighed for at hekse løs på den der reclaimede måde. »Feeling witchy this autumn?«, spørger nemlig Husets Biograf i Indre By, som tirsdag 5. november inviterer til tredje og sidste udgave af filmvisningsrækken ’Movie Witches Series’. Filmaftener, hvor du både kan se heksede film og blive klogere på heksen som historisk figur i selskab med historikeren Sofie Bové.
