Vinbarguide: Hvis du vil møde en, der er »silkeblød med en god krop«

Byen rummer mange forskelligartede vinbarer, men fælles for dem alle er muligheden for at stifte et »elegant og silkeblødt« bekendtskab.
Byen rummer mange forskelligartede vinbarer, men fælles for dem alle er muligheden for at stifte et »elegant og silkeblødt« bekendtskab.
Lyt til artiklen

Vin, foie gras og østers til frankofilen
Der er kun få skridt fra Teglgårdstrædes fortov ned i den høje kælder, der huser vinbaren Tire Bouchon, men det føles som at krydse en landegrænse. Edith Piaf kvidrer løs, duften og varmen fra landkøkkenet møder dig i døråbningen, og møblerne er en blanding af franske industriklassikere og rustikke langborde.

Selv det begrænsede udvalg af øl, juice og kildevand, der bliver serveret på Tire Bouchon – fransk for proptrækker – er importeret. Det imponerende vinkort byder på alt fra billig riesling til store bourgogner til flere tusinde kroner, og mange af vinene er biodynamiske. Glasvinene (45-200 kr.) spænder næsten lige så bredt, og der er altid omkring 20 flasker at gå på opdagelse i.

Hvis man ønsker galliske godter til ganen, byder køkkenet på bouillabaisse, foie gras, charcuteri, østers og dagens ret. Vinbaren er delt i to niveauer: På første sal er der afdæmpet, stilig restaurant, mens kælderen er mere livlig og lydniveauet højere. Tire Bouchon har samme ejere som restauranten L'Éducation Nationale længere nede ad gaden, og vinbaren er ved at udvikle sig til en fransk institution på linje med restauranten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her