Cecilie Stenspil er travl i disse dage.
Lørdag er der premiere på teaterkoncerten 'København', hvor hun sammen med fire kolleger skal synge en hitparade af københavnersange fra de sidste 100 år og via dem portrættere byen og dens indbyggere.
Da hun aktuelt arbejder med hovedstadens mange facetter, er det oplagt at høre, hvordan hun selv bruger København. Så vi stiller skuespillerinden en række spørgsmål i én af hendes få pauser mellem prøverne.
Hvad er dit favoritkvarter i København?
»Det er et svært spørgsmål, for jeg holder af Københavns forskelligheder - de frederiksbergske haver, at sidde på cafe på Vesterbro, gå i butikker på Østerbro… Jeg holder af byens diversitet. Og hen over sommeren er jeg blevet glad for havnebadet på Islands Brygge. Selv om jeg primært har holdt mig til iskiosken og badet, har jeg en fornemmelse, at Amagerbrogade med sine mange butikker er ved at danne sin egen niche i København«.
Hvor går du hen, hvis du vil spise godt?
»Uh, jeg holder rigtigt meget at spise godt! For eksempel på Maven ved Nikolaj Plads, som har et fransk, årstidsbestemt køkken. Der får man nogle helt vildt dejlige moules frites. Man kan også få en dejlig bøf«.
»Hvis jeg skal have noget rigtigt sent efter en forestilling, kan jeg finde på at gå på Geist, hvor man kan få en kop kaffe i baren eller en candyfloss med citronskal. Det kan man ikke få mange andre steder«.
»Fiasco på Gl. Kongevej har den skønneste italienske pasta og gode glas rødvin, så man kan hænge længe. Her kræser kokken virkelig for sine gæster, og man kan godt få lov at blive til efter midnat«.
Hvor går du hen, hvis du vil spise billigt?
»Mens vi har haft prøver her på Nørrebro Teater, har jeg fundet Gavlen. Det er vist en gammel bar, som er blevet til en cafe, hvor man kan få en dagens ret eller frokosttilbud til en billig penge. Det er et dejligt roligt sted, hvor man kan tage sig manus med og læse«.
LÆS CAFEKONTROL
Nørrebrocafé serverer en lille bid af BrooklynEr der en særlig bar i byen, som du vil anbefale?
»Jeg går sjældent i byen til sent, for så er der risiko for, at stemmen ryger, og det går ikke, når man skal på scenen næste dag. Men Nørrebro Teater åbner en ny bar samme dag, som vi har premiere på stykket 'København'. Normalt har teatret lukket om formiddagen, men nu lukker de op i sådan et studieområde, hvor man kan komme med sin laptop og drikke kaffe og spise kage. Det er blevet super funky. Det kunne godt blive et sted, hvor jeg kommer til at hænge ud inden prøver«.
LÆS ARTIKEL
Ny Nørrebro-bar byder laptop-folket og ammende mødre indenfor»Og så har jeg været meget på Over Stranden, en nyåbnet bar, der ligger på Ved Stranden 16, hvor Laurits Betjent lå før. Der er hyggeligt, søde mennesker og en skøn udsigt. Der er åbent tirsdag-søndag fra kl. 14, og man skal prøve deres drink Dark and Stormy«.
Hvor finder du romantik i byen?
»På en måde tror jeg, man kan finde romantik alle mulige steder i byen - København er jo en perle ligesom Paris. Man kunne for eksempel stå på havnebussen ved Nordre Toldbod og på et enkelt klip se hele byen fra vandsiden«.
Hvis du fik udenlandske gæster på besøg, hvor ville du så tage dem hen?
»Jeg ville tage dem med på Noma, Kadeau eller Pony. Vi er jo blevet en gastromik topdestination og kan byde på noget af det ypperste, man kan tænke sig. Faktisk håber jeg, at gæsterne kan blive mere end en uge, så de kan prøve alle de gode steder«.
Hvilke mennesker i byen fascinerer dig?
»Det gør de fleste, der går forbi, synes jeg. Der bor enormt mange skønne mennesker i København. Dem, der sætter sig på en bænk med en bog, de velklædte, de kloge. Og så er der den dér helt vildt søde dame i Torvehallerne, der sælger mig grøntsager med et smil. Hun giver mig en god dag«.
Hvor er København grimmest – og smukkest ?
»Hm… Altså de mange byggepladser i byen er ikke kønne, men det bliver skønt, når det står færdigt. Til gengæld er det flot mange af de steder, hvor stilladserne bliver brugt til kunst«.
LÆS ANMELDELSE
Vibskov-inspireret værk pynter på Københavns berlinermurKan du pege på oversete sider af byen?
»Bibliotekshaven (bag Christiansborg, red.) er virkelig overset. Der er hyggeligt«.
Hvad savner man i København sammenlignet med andre storbyer?
»Hvis jeg havde en stor pose penge, ville jeg støtte urbane haveprojekter. I Bronx (i New York, red.) bruger man byhaver til at opsamle regnvand, så man kan dyrke sine egne radiser. Vi kunne også udnytte vores tage til haver, så vi kunne dyrke vores egne grøntsager. Byen kunne godt være grønnere«.
LÆS ARTIKEL
Hvad er du mest glad for ved at bo i København?
»Den korte afstand i indre by! Man kan cykle til det meste eller snuppe metroen og komme fra den ene ende af byen til den anden hurtigt«.
Hvad ville du ændre i byen?
»Jeg ville fjerne ’indkørsel forbudt’-skiltene ved Nørrebrogade. Altså jeg kan godt se ideen med at lukke for biltrafik, men jeg synes ikke, det har haft den ønskede effekt. Det lukker for flow til og fra byen, og en del af specialforretningerne forsvinder. Det er synd«.
LÆS ARTIKEL
Shawarma-mestre og 3,1 mio. kr. pynter på NørrebrogadeHvor vil du anbefale Ibyen-læserne at gå hen i byen for at opleve efteråret?
»Tag en hyggelig gåtur i Frederiksberg Have for at samle kastanjer, gå ned ad Gl. Kongevej og kig ind i de fine forretninger, drik te på Granola og gå videre i Dagmar og se en fransk film eller i teatret«.
»Det er jo nu teatersæsonen starter, og der er rigtigt mange fede forestillinger lige nu. Og man kan sagtens få billetter på dagen uden at bestille på forhånd, og der er forestillinger for enhver alder og smag«.
LÆS ARTIKEL
Teaterkoncert vil have københavnernes bekendelserfortsæt med at læse

