Musikeren, kunstneren og forfatteren Parl Kristian Bjørn Vester aka. Goodiepal er lidt af en institution på den danske kunst- og musikscene.
Han udgav sit debutalbum 'Narc Beacon' i 2001, som han i øvrigt vandt en pris for ved den prestigefyldte Ars-Electronica-festival i Østrig. Senere underviste han i elektronisk musik i godt fire år på Det Jyske Musikkonservatorium. Han har skrevet en bog. Og så laver han det, han kalder for »radikal computermusik«.
Goodiepal har lige udgivet en ny triple-vinyl under titlen ' Morendo Morendo - My Paris Is Called Colchester' ( hør en nummer fra pladen på det eksterne link). Og han spiller såmænd også hele tre koncerter på Jazzhouse i næste uge.
I den forbindelse har vi fået fat i Parl, så vi kan høre lidt om hans københavner-vaner. Han sendte os en lydoptagelse tilbage, som vi har transkriberet fra (vi har dog udeladt en privat julefrokost hos en af hans venner, vi tænkte at Vagn nok ville blive lidt forundret, hvis folk pludselig begyndte at dukke uanmeldt op til hans julefrokost).
Frokosten
»Generelt er frokost ikke noget jeg spiser ude, men jeg cykler ganske ofte til Herlev, og på vej derop kan jeg finde på at tage en falafel ude efter Bellahøj.
Ellers er det ikke noget, jeg excellerer i«.
Udstillingen
»Her vil jeg helt klart anbefale Svend Sømods zzzzzzzzzzzzzzzzzzzz.nu. Svend Sømod er en ung kunster, som jeg har købt flere værker af. Han er den nye Henrik Plenge, ikke fordi Henrik Plenge er gået på pension, men fordi han er - for mig - ikke af det samme, men et kontinuerligt flow af et dansk kunstudtryk, som næsten kun findes hos Henrik Plenge Jacobsen.
Og så nu også hos Svend Sømod, så det er jeg meget meget glad for«.
Middagen
»Når det kommer til middagen, er det meget simpelt. Jeg spiser faktisk næsten altid ude - ikke kun i weekenden. Og det gør jeg et eller andet sted på Rantzausgade eller lige i nabolaget.
Og det gør jeg hver dag. Simpelthen. Men om man ligefrem kan kalde det en middag. Men man kan sige, at jeg ihvertfald spiser ude på Rantzausgade næsten hver dag, når jeg er i København. Og det er jeg jo ganske ofte for tiden.
Så det er så nemt med det«.
Baren
»Så når vi til baren, og det har jeg et akavet forhold til. Jeg er meget imod øl, og jeg er meget imod den der broderskabskultur der ligger i alkohol, hvor man skal kramme hinanden og bælle sammen og så videre.
Jeg hader øl. Og på min nye plade er der faktisk et nummer, der hedder 'Øl Nej Tak House'. Og det er altså house der er decideret anti-øl.
På samme måde som man kan spille pro-monarkistisk rock, altså rock der er for kongehuset, så kan man også spille housemusik, der er decideret anti-øl. Jeg er egentlig ikke 100% imod alkoholiske drikke, men øl, der er ikke særlig meget effekt i øl, så hvis man endelig skal give den gas, så synes jeg at snaps, vodka, hospitalssprit og ting derover er den vej, man skal gå.
Så barer, der ville jeg næsten aldrig sætte mine ben. Så nej tak til barer. Jeg håber at de lukker alle barer i København hurtigst muligt. Nixen bixen«.
Koncerten
»Der ville jeg nok tage på Café Intime, hvor Poul Erik Veigaard - min gamle kumpan fra Syg Nok - har lovet, at han vil fremføre en sang. Jeg kan ikke holde ud at være der særlig længe, igen fordi det næsten er en bar. Ellers ville jeg tage en omgang Dennis Agerblad, hvis han var ude og synge en sang eller to.
Men ved du hvad, jeg ved faktisk hvad jeg i virkeligheden rigtig gerne vil gøre. Jeg har fundet en plakat, hvor der står 'Playing for potato', og det er fire dage med sindssygt meget musik fra forskellige steder i verden.
Entré: En kartoffel.
Jeg har indtryk af, at det er nogle unge folk fra konservatoriet. Jeg tror det bliver rigtig rigtig godt, men jeg ved ingenting om arrangementet. Det er et arrangement jeg har fundet bare ved at se en plakat, der var slået op inde på konservatoriet. Og så tænkte jeg, at det vil jeg da prøve at stikke forbi til«.
[ib-84][ib-465526]
fortsæt med at læse
