Fra Shakespeare til Putin? Der er jo et stykke vej. Men i den opsætning af ’Lige for lige’ (’Measure for Measure’), man kan opleve i begyndelsen af august på Kronborg, er William og Vladimir smukt forenet på tværs af tid og sted.
Egentlig foregår ’Lige for lige’ i Wien, hvor hertugen rejser bort og overlader styret af byen til sin stedfortræder Angelo, der skal håndhæve loven og stramme op på byens moral. Forklædt som munk vender hertugen dog tilbage for at se, hvordan Angelo forvalter sin magt ...




