Spansk spisehus med spandevis af vin
La Fabrica i Rantzausgade har allerede huset vinbutik og kaffebar i et par måneder, men torsdag 3. august udvider de biksen med et spansk spisehus. Det store lokale kombinerer altså nu et stort åbent køkken, spiseområde med borde i forskellige størrelser, bar og vinbutik - alt sammen indrammet af købmandsvarer, vinflasker og udkig til Rantzausgade.
