Selv om dagene så småt er ved at blive lysere, skal cykellygterne stadig tændes, hvis man bevæger sig uden for efter klokken sytten. For det meste regner det også, og i det hele taget er det ikke særlig attraktivt at opholde sig udenfor.
Alligevel sker der noget i København i februar, som måske vil kunne få dig frivilligt ud i kulden: Copenhagen Light Festival lyser byen op i neon frem til 27. februar.
