Københavnerfortællinger: Danica Curcic lærte at elske København gennem kameraet

Omvendt. Først kunne Danica Curcic ikke komme hurtigt nok væk fra København. Men gennem kameralinsen opdagede hun de sider af byen, hun ikke troede fandtes.
Omvendt. Først kunne Danica Curcic ikke komme hurtigt nok væk fra København. Men gennem kameralinsen opdagede hun de sider af byen, hun ikke troede fandtes.
Lyt til artiklen

»Efter flere år i udlandet kom jeg i efteråret 2007 hjem til København for at søge ind på Teaterskolen. Oprindelig havde jeg søgt ud, fordi jeg bare måtte væk fra alt det grå, jeg forbandt med København. Inden jeg rejste, havde jeg gået på gymnasiet og læst nogle år på universitetet, og jeg havde fået nogle gode venner. Men jeg følte ikke rigtig, at jeg havde fundet min plads i byen endnu. Så jeg ville ud og opleve verden. Ud og opdage farverne. Ud og finde mig selv. Det lykkedes. Men da jeg så pludselig stod i København igen, var det, som om jeg pludselig blev indhentet af alt det, jeg flygtede fra«.

»Det var svært pludselig at sidde på sit gamle værelse i sit gamle København igen. Men efterhånden begyndte jeg at gøre en indsats for at lære at elske byen. Som det første flyttede jeg ind i et kollektiv i en stor villa i Valby, hvor der var full moon parties, festivaler, en tandemcykel og en masse spændende mennesker, som introducerede mig til dele af København, jeg aldrig før havde lagt mærke til«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her