Jeg ved, at det er den vej, det går for alle i slut-20’erne. Men jeg savner alligevel dengang, hvor venskaber ikke var noget, som skulle passes ind i en kalender, skriver klummeskribenten.
For nylig var jeg i sommerhus med tre venner i Sverige. I et hus, hvor vi har været mange gange før, og hvor en ting altid er gået igen: Lige meget om vi var 3 eller 10 afsted, har vi sovet sammen, i køjesenge, enkeltsenge, dobbeltsenge.
Men da vi denne gang tumlede i seng, gjorde vi det, helt uden at have talt om det, i hvert vores værelse.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
