0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Klumme: Jeg er sgu vild med dig, Amager Bio

Ibyens skribent tager en mental tur til Ønskeøen for at finde ud af, hvad Amager Bio egentlig er for en størrelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Sjørup (arkiv)
Foto: Thomas Sjørup (arkiv)

MGP-HITTET. Er man heldig, kan man støde ind i Lordi på Amager.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg har læst mig til, at det var ved at gå helt galt. Tilbage i slut-firserne var Amager Bio, den gamle biograf fra 1939, ved at blive omdannet til discountsupermarked. Folk ville hellere se film hjemme i deres stuer.

Men det skulle være løgn, og inden længe besteg lokale amagerkanere barrikaderne og indledte en indædt kamp mod krapylerne fra A.P. Møller og Dansk Supermarked. De måtte bygge deres Netto et andet sted, og de havde bare at lade biografen være. Den blev ellers ikke brugt til så meget. Biografen, altså.

Men en håndfuld græsrodsbevægelser slog sig sammen og begyndte at arrangere forskellige kulturelle begivenheder i de nedslidte lokaler, og i 1997 kunne Amager Bio åbne dørene som spillested og kulturhus.

På opdagelse i biografens mørke

Amager Bio er måske det spillested i Danmark, der på bedste vis rummer hele den danske befolkning.

Her spiller kopi-orkestre, jam-bands og has-beens på samme scene som jazzlegender. Heavy metal-mastodonter tæsker løs på guitar og trommer, inden funk-mesteren Prince kommer forbi og giver intimkoncert. Bryan Adams Tribute deler backstagelokale med Kesi, der deler backstagelokale med Tower of Power.

Der er altså noget for enhver smag på scenen i Amager Bio. 'En ufokuseret musikprofil' kalder onde tunger det. Man kunne også kalde det for bredt favnende. Tilbageskuende og retrofikseret kalder nogen det. Man kunne også kalde det for lokalt forankret og modigt.

Til kamp for Amager Bio - en rejse tilbage til Amager

Da denne skribent i sin tid flyttede til København, var Amager første stop. Og som musikelsker og ivrig koncertgænger blev Amager Bio frekventeret ganske ofte.

Den ellers noget mørke ø blev på Englandsvej hver weekend lyst op af denne grundpille i amagerkansk kulturliv. Vi startede med øl blandt rockerne - eller i hvert fald nogle let skumle typer - på Middelgrunden, inden vi bevægede os over mod varmen og musikken i den store sal.

Men vi starter lige historien en del år tidligere. Første gang jeg hørte om Amager Bio, var da jeg i 2001 som ung knægt på landet sad med min discman og lyttede til det hemmelige sidste track på Sund Fornufts plade ‘Super Formula’.

Spolede man i 3 minutter og 16 sekunder, stødte man på det gemte guld: Per Vers under MC’s Fight Night-finalen i - ja, rigtigt gættet - Amager Bio. » Mig og to titler er en hammertrio / Så lad mig høre jer alle sammen, Amager Bio« rappede han, og lige siden har den gamle biograf stået som en nærmest mytisk instans i min hiphop-bevidsthed.

Amager Bio var i 1999 modige nok til at lade et hav en hængerøvsbukseklædte hiphoppere indtage deres lokaler til freestylekonkurrence, og et fænomen i dansk hiphop-historie blev født.

Amager Bio tog en chance, der endte med at cementere en hel subgenre, freestylerap, i dansk musikliv - en genre der endte med at blive så populær også uden for hiphop-miljøet, at den senere kunne fylde både Cirkusbygningen, hedengangne KB Hallen og snart hedengangne Tap1 med publikummer. Nu afholdes konkurrencen i finkulturens højborg aka. DR’s Koncertsal. Det er lige netop dette mod, der kendetegner spillestedet.

Modet til at gøre noget, der ikke er afprøvet før. Og som måske - og nogle gange måske ikke - kan være med til at præge den danske musikscene.

Nå, men tilbage til min egen tid på Amager.

Jeg har selv været til MC’s Fight Night i biografen - som tilskuer altså. Godt nok var det kun de indledende runder, der dette år blev afholdt i Amager Bio, men det var alligevel nok til, at jeg lige akkurat kunne nå at få et hvæs af den hiphop-historie, der definerede min ungdom. Jeg har også været til en del rockkoncerter på Beta, Amager Bios lillebror, men jeg har glemt navnene på de upcoming bands, der spillede disse aftener.

Jeg overvejede også en kort stund at stille mig i kø for at se Prince spille intimkoncert, men der havde jeg allerede brugt hele dagen på 5-Øren til lillaprinsens festival, og jeg kunne simpelthen ikke overskue at stå op længere. Til gengæld spillede jeg i sin tid keyboards i en teaterkoncert med Led Zeppelins sange på Teater ZeBu, der er tilknyttet Amager Bio. Ja, et teater har de skam også penge til derude.

Jam-bands og has-beens

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har frekventeret kopiband-koncerterne i Amager Bio. Men jeg er nu alligevel ret imponeret over konceptet: Det er de færreste spillesteder i hovedstaden, der lader jam-bands som Queen Machine, Metallica Jam, Pink Floyd Project og Bryan Adams Tribute indtage scenen. Eller 1980’ernes helte som Europe, 1990’ernes walisiske alt-rockere Stereophonics eller de finske MGP-helte Lordi.