Argh!«, udbryder manden, der står på Lergravsparken Station og akkurat, med vold og magt, har forsøgt at åbne de automatiske døre i metrotoget, som var ved at lukke. Nu venter han sammen med os andre på, at det næste lille hvide tog skal komme og køre os ind mod byen.

Mens vi står der, tager manden sin telefon op af cowboybukselommen, ringer, og jeg kan ikke undgå at høre, hvad han siger, da han får fat på et menneske i den anden ende.