Der er alt for mange, der mener alt muligt. Slås om pladsen, råber og skriger. I krig om taletiden.

Hold nu kæft! Goddag, det er TV Avisen, synes du, det er godt, at der bliver gjort noget mod noget, ja, det synes jeg, nå, det er godt, så sker der da lidt

Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Der er krig, og ordene, holdningerne, budskaberne, meningerne rammer mig som vinden en stålgrå morgen, hvor jeg er ude at gå med aviser, aviser, der er tunge af decembers fugt, aviser, der går i stykker, når jeg prøver at stikke dem ind gennem brevsprækkerne, aviser, der bliver ædt af små arrige analfabetiske puddelhunde, og hvis hunde kan drømme, så drømmer de om at komme ud og bide mig i benene, bide gennem mine brune fløjlsbukser og pisse på mine scooterstøvler i størrelse 39, for jeg er 12 år gammel, og mine fødder er ikke fuldt udvoksede, men avisen skal ud, for den er proppet med mening, meningsløst proppet med nogen, der vil noget, har noget at sige, noget at sælge.

Der er krig, og alle mener alt om alt, og jeg orker ikke flere meningsløse meninger, holdningsløse holdninger, dækningsløse argumenter for døve øren, så jeg slår notifikationerne fra på min telefon, gemmer mig i en bog, bag en guitar, på en cykel, og hopper nøgen i havnen i vinterfrakke og solbriller, hallo, hallo, kan du høre mig, det er mig, jeg, der taler, råber og synger, bare for at få lidt ro, for jeg er rastløs og rasende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her