Jeg havde nogle forestillinger om, hvordan det ville blive, når restauranterne åbnede igen. Jeg havde fantaseret om genåbningen. Hvor jeg skulle spise først, hvad og med hvem. Inden nedlukningen spiste jeg morgenmad ude en-to gange om ugen, frokost fem-seks gange og aftensmad tre-fire gange. Jeg spiste ikke så meget takeaway, for jeg mener, at mad er bedst, når den er frisklavet. Måske havde jeg tænkt, at alt ville blive som i gamle dage. Men København har ændret sig. Og københavnerne har ændret sig.
Siden genåbningen har jeg ihærdigt forsøgt at spise på alle mine lidt over 30 stamsteder, og det er næsten lykkedes. Til gengæld har det været svært at finde nogen at spise med. Enten er de ikke meget for at blive testet for at få adgang til restauranterne, eller også har de vænnet sig til takeaway og lært at nyde ’SelvSkab’.
