0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Åh, hvor bliver det godt at stå klemt tæt i Wolt-buddets armhule igen«

Vaccinerne banker på døren, og de fleste af os har allerede dækket op, så vi kan tage imod med kaffe, kage og en udstrakt arm. Men inden pandemien slutter, ser klummeskribent Kristian Trojaborg tilbage på noget af det, vi snart må undvære.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Hvem skal nu fortælle os, at vi lugter skident ud af munden, når vi smider mundbindet?

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er ligesom at være barn igen. Dengang man sad og så den første Harry Potter-film, hvor han får brevet fra sin nye skole: »Til lykke! Du skal være troldmand!«.

Det var i hvert fald tæt på, kan jeg godt sige, der, da jeg åbnede mailen fra Statens Serum Institut: »Til lykke! Efter at vi nu har færdigvaccineret alle ældre, yngre, midtimellem, hunde, katte, marsvin og nyligt afdøde, er turen nu endelig kommet til dig. Du skal vaccineres!«.