Står man i Larslejsstræde omkring midnat, kan der være så stille, at man kan høre suset fra de sidste øresundstog, når de snurrer ud ad skinnerne bag Østervold.
I Larslejsstræde er der slukket lys i alle lejlighederne. Bortset fra et sted oppe på fjerde. Et vindue står pivåbent, og man kan høre, der bliver raslet med porcelæn. Der kan være stille i byen.




























