Livligt. De nye barer i Vestergade tiltrækker de helt unge, og unge råber altså højere i gaden, end man gjorde før i tiden, mener Søren Rud.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Livligt. De nye barer i Vestergade tiltrækker de helt unge, og unge råber altså højere i gaden, end man gjorde før i tiden, mener Søren Rud.

Københavneriet

76 steder med sprut i Pisserenden: Nu vil beboerne gerne have lidt nattero

Beboerformand mener, kommunen har givet for mange alkoholbevillinger til barer i Pisserenden.

Københavneriet

Det er ellers længe siden, der har været en festlig anledning til at skrive noget om Pisserenden, synes du ikke?

»Det er rigtigt. Det er også lang tid siden, vi har holdt en stor fest«, svarer Søren Rud, der er formand for Nørre Kvarters Beboerforening:

»Vi havde en meget aktiv beboerforening i 1980’erne, dengang husene var ved at blive opkøbt af boligspekulanter. Den kamp vandt vi på mange måder. Nu er aktiviteten igen steget, fordi vi står over for nye problemer. Det handler først og fremmest om støjen fra nattelivet, der ganske langsomt er blevet mere intens med folk, der råber og skriger og pisser på gaden. Det blev så galt, at folk begyndte at flytte herfra, fordi de ikke kunne sove om natten«.

Men Pisserenden har jo altid været et livligt kvarter. Det er der vel ikke noget nyt i?

»Da jeg flyttede herind for 42 år siden, lå værtshuset Pelikanen henne på hjørnet, og så var der ikke så meget andet. Vi har faktisk talt, at der i dag er 76 steder, man kan købe sprut i kvarteret«.

Her er de 35 ting, steder og begreber, der bedst definerer København

Er det så meget anderledes i forhold til i 1970’erne eller 80’erne?

»Vi lavede en opgørelse over værtshuse og restauranter, der har været i kvarteret de seneste 50 år. Der har aldrig været så mange som nu. I 1980’erne var der allerhøjest 25. I løbet af de seneste tre-fire år er der kommet en hel række discount-druksteder i Vestergade, hvor sprutten er er så billig, at de pøser den ned i halsen på folk. I stedet for boligspekulanter kæmper vi nu imod drukspekulanter. Syv af barerne i Vestergade er ejet af det samme firma. Jeg har flere gange været rundt og tælle, at der står 2-300 mennesker på gaden om natten i weekenden«.

Men skal kommunen til at kvalitetsvurdere stederne, før de giver alkoholbevillinger? Der er jo lovgivne regler for det med helt objektive krav. Kommunen kan da ikke bestemme, at barerne skal have god smag og ikke sælge sprut for billigt til folk, der råber. Kræver I, at kommunen designer nattelivet på en måde, der passer jer?

»Det er kommunen, der har designet vores bydel, som om det var Jomfru Ane Gade i Aalborg. Man har bare sagt ja til alle bevillingsansøgninger. Vi siger: »I må lave en lokalplan, der regulerer antallet af alkoholbevillinger og stopper tilgangen af nye barer«. Kommunen er endelig begyndt at tage os alvorligt. Vi er også kommet længere med restaurationerne. De vil nu sætte skilte op, som gør bargæsterne opmærksomme på, at de befinder sig et sted, hvor der bor mennesker«.

Hvad er der sket med menneskeheden, siden situationen er skærpet så voldsomt?

»Det er delvis en mentalitetsændring. Det skyldes også, at de nye barer i Vestergade tiltrækker helt unge. Unge råber altså højere på gaden, end man gjorde før i tiden. Dengang kunne man heller ikke gå i Netto og købe sprut midt om natten«.

Københavneriet møder gammel Vesterbro-rotte: »Jeg vil sgu da skide på deres altaner«

Det har nok også noget med rygeloven at gøre, at folk står udenfor?

»Ja. Den har givet folk smag for det«.

Og det er jo stadig de cool og dem, der er sjove at være sammen med, der ryger. Ligesom i skolegården?

»Ja, morsomme mennesker larmer jo, det ved du selv. Rådhuset har faktisk haft antropologer herinde for at observere gadelivet. De lavede på et par uger en fuldstændig korrekt analyse af situationen herinde: Om dagen er det et hyggeligt sted, hvor folk stopper op og snakker og hjælper hinanden. Om natten er her helt anderledes: en rå stemning af et sted, hvor det faktisk er farligt at være«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Folk kommer vel også ind i Pisserenden, fordi de holder af den gamle by. I Tyskland, i Sverige, for ikke at sige USA, er de indre bykerner tømt for liv, fordi alle sociale aktiviteter foregår i centre ude i forstæderne. Nattelivet giver vel også liv i byen?

»Jo, bestemt. Vi er også et åbent og imødekommende kvarter«.

Moules & absinth: Tag en fransk aften i pisserenden

Tidligere var Pisserenden jo et mere socialt blandet kvarter. Er det ikke bare de rige akademikere med forstadsmentalitet, der bor her nu og ikke kan tåle mosten?

»Det er altså en myte, at det er den ny overklasse, der bor her. Jeg bor selv til leje. Vi har også andelsforeninger. Der er ganske vist ikke sprittere og prostituerede herinde længere. Men det gælder jo for hele byen. Men ellers er det et meget blandet klientel, der bor i Pisserenden. Det er et dejligt kvarter. Vi vil bare godt have lidt nattero. Kommunen er i gang med et program, der skal forbedre gademiljøet. De kan spare de penge. Vi har det sgu fint nok. De kunne give dem til folk i Syrien«.

Keep Copenhagen weird

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

IBYEN