Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Mangfoldighed. Efter sidste uges Ibyen-tema om det mondæne København har teknik- og miljø- udvalget nu offentliggjort en vision for byen i 2025, der blandt andet lægger op til mere mangfoldighed. Står det til udvalget, skal ejendomme som denne i Lavendelstræde fremover huse københavnere med forskellige baggrunde og indkomster.
Foto: Lasse Kofod (arkiv)

Mangfoldighed. Efter sidste uges Ibyen-tema om det mondæne København har teknik- og miljø- udvalget nu offentliggjort en vision for byen i 2025, der blandt andet lægger op til mere mangfoldighed. Står det til udvalget, skal ejendomme som denne i Lavendelstræde fremover huse københavnere med forskellige baggrunde og indkomster.

Københavneriet

Har Københavns Kommune taget Københavneriets legendariske slogan til sig?

Det virker nærmest sådan, når man læser teknik- og miljøudvalgets vision for København i 2025, ’Fællesskab København’.

Københavneriet

I disse dage er vi jo nok mere end bare et par stykker, der har lidt svært ved se at særlig lyst på fremtiden – sådan generelt.

Men når det drejer sig om Københavns fremtid, har medlemmerne af kommunens teknik- og miljøudvalg taget de lyserøde solbriller på. For nylig vedtog udvalget, hvad de kalder en vision, en strategi for udviklingen af København de næste 10 år.

København er en mangfoldig by, og bydelene er præget af store forskelle. Sådan skal det også være fremover

’En by med liv, kant og ansvar’, ’Et København for mennesker’, ’Fremtidens København skal skabes i fællesskab’, ’Verdens bedste cykelby’, ’Mere bynatur’, ’En by med kant’ hedder nogle af overskrifterne i papiret, der blev vedtaget af et stort set enigt teknik- og miljøudvalg i sidste måned.

Kun Konservatives medlem af udvalget undlod at stemme.

»København er blevet for pæn og for styret fra rådhuset«, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) om ’Fællesskab København’:

»Politisk taler vi meget om livskvalitet. Men København er og skal blive ved med at være en smeltedigel af folk fra alle dele af landet og udlandet. Københavnere har vidt forskellige baggrunde, kulturer og religioner.

Derfor kan vi ikke sætte livskvalitet på en fast formel. Vi opnår kun livskvalitet for alle københavnere ved at give dem større indflydelse på udviklingen af byen og ved at give københavnerne større mulighed for at udfolde sig. København skal være en by for mennesker – og skabt af mennesker«, mener Morten Kabell.

100.000 nye indbyggere

I løbet af de næste 10 år vil Københavns befolkning vokse med mindst 100.000 indbyggere. Det væsentligste i forhold til den udvikling er at sikre, at København skal kunne leve op til sine miljømæssige mål, der sigter på at gøre byen CO2-neutral i år 2025 med renere luft, mindre støj, sundere indbyggere og flere jobs i den grønne sektor.

Samtidig er det højeste prioritet for ’Fællesskab København’-visionen at gøre op med de senere årtiers tendens til at dele byen op i rigmandsghettoer og socialt udsatte områder. Flere nye almene boliger og mere renovering og modernisering i de eksisterende byområder, skal på sigt udviske de økonomiske og sociale forskelle mellem bydelene.

»København er en mangfoldig by, og bydelene er præget af store forskelle. Sådan skal det også være fremover. Men forskellene skal skyldes aktive tilvalg fra bydelenes beboere og ikke medfødte forskelle i indkomst, baggrund eller fremtidsudsigter.

Om man vil bo på solsiden af havnen eller på det multikulturelle Nørrebro, bør være et aktivt tilvalg og ikke noget forudbestemt. Og vi skal skabe en by, hvor man har lyst til at bo et sted, men mod på og lyst til at gå på opdagelse i alle andre dele af byen«, siger Morten Kabell.

Plads til de vilde

Det centrale kapitel i ’Fællessskab København’ hedder ’En by med kant’:

»Oplevelsen af at leve i en vibrerende storby opstår særligt i mødet mellem kontraster. Mellem velfriserede parkanlæg og genoplivede rå industriområder. Mellem michelinrestauranter og gadekøkkener. Mellem moderne, eksperimenterende arkitektur og 300 år gamle bygninger. Derfor skal vi skabe grobund for, at byens forskelligheder kan træde endnu mere frem. København må gerne får mere kant. Der skal være plads til de vilde, kreative initiativer og byggerier, der deler vandene – uden at København knækker over og bliver en opdelt by«.

Lidt senere hedder det:

»En by med kant kan kun opstå, hvis dens indbyggere og virksomheder er forskellige. Derfor er det vigtigt, at alle typer af mennesker har mulighed for at bo i København«.

Borgerrepræsentationen skal endelig godkende ’Fællesskab København’ 26. november. Indtil da kan man downloade papiret via teknik- og miljøudvalgets hjemmeside.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Blandt de mere konkrete mål er det ambitionen i ’Fællesskab København’ at kunne påvise en række ændringer i københavnernes opfattelse af byen og deres egen ageren i den.

Blandt andet skal københavnere opholde sig 20 procent mere i byens rum i 2025 – i dag bruger de 1 time og 45 minutter i byrummet om ugen. I 2025 skulle 90 procent gerne være enige i, at deres lokalområde er levende og varieret.

Den holdning har 59 procent i dag. 75 procent af al persontransport i København skal om 10 år foregå i gang, på cykel eller med kollektiv trafik. I dag er tallet 67 procent.

Og så skal københavnerne altså have en opfattelse af, at deres by har kant. I dag har 32 procent den holdning. I 2025 skulle det gerne gælde to tredjedele af byens indbyggere.

Keep Copenhagen weird

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce