Lad mig begynde denne artikel, lidt ukonventionelt for herværende publikation, med en bøn: Kære Gud, Morten Kabell, Kommune, City Centerforening, Teknik & Miljø med flere: Vil I ikke nok love mig at lade det lille stykke af Frederiksborggade, der ligger mellem Kultorvet og Nørrevoldgade, være de næste 20-30 år? Det er fint, som det er nu. Vi behøver ikke mere. Ikke mere graven op og læggen fliser i sirlige mønstre, ikke flere stilladser, afspærringer og dybe huller, ikke mere danmarkshistoriens dyreste trappenedgang. Det er fint. Please: Grav, byforny, gentrificer og skab ’involverende og interaktive byrum’ alle mulige andre steder. Bare ikke lige dér.
Håber virkelig, samtlige nævnte højere magter hører min bøn. Her forleden gik det nemlig pludselig op for mig, hvor længe jeg havde været tvunget til at undvære det sted i byen, jeg efter mange års rastløs søgen endelig havde fundet. Mit eget helt private yndlingsudkig i København.
