Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Københavneriet har kigget nærmere på Axel Towers og Scalas ruiner.
Foto: Ivan Riordan Boll

Københavneriet har kigget nærmere på Axel Towers og Scalas ruiner.

Københavneriet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den får ikke for lidt i Axel Towers

Axel Towers skal ikke alene rejse sig fra ruinerne af Scala – men fra mere end 170 års københavnsk forlystelseshistorie.

Københavneriet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Axel Towers har rejst sig af Scalas ruiner. Byggeriet lige over for Tivoli er et af de senere års mest omtalte i København. Nu står de fem tårne der. Men hvad skal de egentlig indeholde?

Et arkitektonisk højdepunkt, et landemærke, et nyt vartegn for København.

Den får ikke for lidt, når folkene bag Axel Towers skal definere byggeriet, der, især det seneste halve års tid, mens det ene tårn efter det andet har rejst sig, har fået københavnere til at tale om det, undre sig og diskutere. Som altid, når det drejer sig om noget så forandrende og centralt beliggende, får tårnene folk til at dele sig i, mindst, to lejre.

AXEL TOWERS vil komme til at bestå af i alt fem tårne med varierende højde fra 28 til 61 meter i 15. sals højde. Man skal dog ikke længere væk end til SAS-hotellet, lige ved siden af, for at finde et højere hus på 70 meter. Det samlede areal udgør 40.200 m² fordelt med 23.000 m² over jord og 17.200 m² kælder, der primært skal bruges til parkering.

Hovedparten af arealet skal efter åbningen, sidst på året, være domicil for Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel. Det resterende areal får en blandet anvendelse til kontor, butikker og forlystelser. Kælderen er udgravet med henblik på at nyt parkeringsanlæg. Der skulle være plads til ikke færre end fem dæk under jorden.

Det var Ejendomsselskabet Norden, der i 2011 lavede en aftale med advokatfirmaet Federspiel, hvor det multinationale administrationsforetagende på forhånd tegnede sig for at leje en stor del af lokalerne. Det er pensionskasserne ATP, PFA og Industriens Pension, der finansierer byggeriet.

Kommunen, der ellers havde været rimelig flegmatisk under Scalas nedtur, sikrede sig af hensyn til borgerne og det almennyttige, at selskabet skulle leje de første fire etager i hvert tårn ud til butikker, restauranter og andre publikumsorienterede formål. Endnu ved offentligheden ikke, hvad de præcist kommer til at indeholde.

Efter planen skal Axel Towers være færdig og klar til brug ved udgangen af 2016.

Indtil 1846 tilhører matrikel nummer 66 Vester Vold militæret og indgår i det grønne bælte, der udgør Københavns volde.

Efter voldenes fald er Københavns Kommune ejer af grunden, som den i 1872 udlejer til Kaffe-Petersen, en stor værtshusholder inde fra byen.

Han åbner Cafe du Boulevard, et værtshus for københavnske levemænd med portemonnaien i orden. Tre år senere ombygges og udbygges stedet til Concert du Boulevard.

Selv om punch nu er erstattet af champagne, og pianounderholdning af koncertorkestre og kabareter, nyder etablissementet ikke den store anseelse.

Den unge Herman Bang karakteriserer i Nationaltidende stedet som en »valplads for brydere og importeret kortskørtethed«. En anden kritiker skriver lakonisk om Concert du Boulevard: »Boule var den og bule blev den«.

Læs også

National hedder bygningsværket, der for alvor løfter matriklen over middelmådigheden. Forlystelsespaladset slår for første gang dørene op 15. januar 1882. I sin luksuriøse overdådighed overgår bygningen langt, hvad man hidtil har set, ikke bare i København, men i hele Skandinavien. Bygmesteren er Hans ’Hellig’-Hansen, en snedkermester, der er blevet stjernerig på en helt anden form for byggeri: lejekasernerne i arbejderkvartererne på broerne.

Som altid, når det drejer sig om noget så forandrende og centralt beliggende, får tårnene folk til at dele sig i, mindst, to lejre

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ud over størrelsen, de forgyldte dekorationer, friserne, søjlerne, musikken og varieteerne tiltrækker National sig opmærksomhed ved at være det første offentlige sted, der er fuldt belyst af elektricitet. Ganske få år efter åbningen lukker Hellig-Hansen National og begynder en omfattende ombygning. Da stedet åbner igen, skriver Herman Bang i Nationaltidende: »Den nye koncertsal er fremfor alt lys og fri. Det høje loft svæver frit på gyldne piller, buerne er store og luftige. Overalt er der rigelig plads: på gange, på trapper. Man har en behagelig fornemmelse af ikke at generes af hverandre ... Jo, København har fået et vinter-Tivoli, Hvad et sådant etablissement i videre kredse sætter i bevægelse, er uberegneligt«.

Hellig-Hansen viser sig også at være en uberegnelig størrelse. Efter endnu et par år sælger han National.

Gullaschbaronernes paradis

I de følgende år skifter skødet til Matrikel 66 Vester Vold hænder adskillige gange. I 1912 køber en velhavende købmand, Frede Skaarup, bygningen, der i mellemtiden er blevet omdøbt til La Scala. Skaarup lader salen danne ramme om storladne opsætninger, der ikke lader Lidoen i Paris noget efter. De næste 15 år står den på franske operetter, revyer og kabareter i gigantiske dekorationer befolket af letpåklædte korpiger. Især de mange københavnske gullaschbaroner slår under Første Verdenskrig om sig med deres lettjente penge i Scala. Efter krigen er der færre penge i publikums hænder. Skaarup forlader det skrantende Scala i 1927. Tre år efter bliver det forlystelsespaladset revet ned.

Læs også

I begyndelsen af 1930’erne rejser en af forlystelseskongerne fra Frederiksberg, Waldemar ’Jernskæg’ Jensen, en ny bygning, National Scala. Ud over restaurant og barer rummer det to koncertsale med hver sin definerede målgruppe: I Holberghaven er der varieté og orkestermusik for det modne publikum. På førstesalen er Scalasalen for den forlystelsessyge og købemodne ungdom.

Scala – det fattigsmarte sted

Det går godt for National Scala i 30’erne. Tidens tone er swingjazz og Scalasalens moderne funkis og art deco. Men i begyndelsen af 1950’erne ebber swingtiden ud, og den nye ungdom finder andre tilholdssteder. I 1957 lukker National Scala med et grimt underskud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nordisk Andelsforbund, i dag en del af Coop, køber grunden, river huset ned og bygger stormagasinet Anva, der frem til 1987 forsyner københavnere med alt fra fødevarer, over tøj til fjernsyn. I 1987 omdannes Anva til Checkpoint, et varehus med tøj, kosmetik og musikgrej specielt henvendt til ungdommen. Det lukker efter et halvt år.

To år efter, 15. marts 1989, åbner Scala. Hovedsageligt finansieret af cafématadorerne Jørgen og Ole Strecker og en af de store figurer i dansk underholdningsindustri, Bent Fabricius-Bjerre. De lancerer Scala som ’livsstilscenter’ med biografer, træningscenter, cafeer, restauranter og butikker. Nogen succes bliver Scala aldrig og er fra starten udsat for hård kritik: Der er fattigsmart, kulturløst og tøjet stinker af friture. Midt i 90’erne går det stiftende konsortium konkurs. Projektet fortsætter med svigtende energi fra skiftende ejere, indtil nøglen sidste gang bliver drejet om i 2008.

Scala står tomt i tre år, før det bliver jævnet med jorden, og det nye byggeri begynder.

Læs mere:

IBYEN

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

På nyåbnede Donda serverer de fisk og skaldyr, som man får det langs de latinamerikanske kyster.

Her er 8 nye spisesteder i København:  Nyt liv i Planetariet, brunch på porcelæns­fabrik og fisk à la Latinamerika

Det kan være svært at falde til i en stor by som København. Med Ibyens store guide får du tips og tricks til din nye hjemby.

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Ibyen guider til Københavns bedste picnicsteder - og hvad du skal spise, når du breder tæppet ud,

Den store picnicguide:   Her er 9 gode solskinspletter i København – og tips til hvad du skal spise, når du sidder der

Hvordan arrangerer man et originalt polterabend? Slip roligt bekymringerne, for Ibyen tager jer her i hånden med 12 af de allerbedste ideer.

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer


    Københavns Museum overtager i dag nye gamlelokaler i Stormgade 18. Museet åbner for besøgende om et års tid. Udsigt til Københavns Rådhus. Tårne, udsigt.

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Ibyen guider dig til en række af Københavns bedste burgerdestinationer. På listen er blandt andre Cock's & Cows på billedet her.

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

På restaurant Cholon by Lam Le kan du og dine forældre få opdaterede gourmetudgaver af den klassiske forårsrulle. Men måske er komforten ikke god nok ved de høje barstole? Ibyen guider til 10 forældrevenlige restauranter.

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Fra kaffe­kombucha til cold brew:   Her er 7 varianter af kold kaffe, du kan skylle sommeren ned med

Ibyens isguide:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Den populære, den eksotiske eller den hemmelige:   Her er 8 gode strande nær København

»Et lille hyggeligt og hjemligt sted, hvor man selv smider sin opvask over i en spand, og hvor de bare laver lækker grøn mad«, siger kokken Frederik Bille Brahe om Morgenstedet på Christiania.

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

The General Store.

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer