Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Københavneriet er til fælleslæsning på Vesterbro Bibliotek. Her skal man lytte, læse og sige sin mening.
Foto: Miriam Dalsgaard

Københavneriet er til fælleslæsning på Vesterbro Bibliotek. Her skal man lytte, læse og sige sin mening.

Københavneriet

Stærke fællesskaber: Guidet fælleslæsning skal bringe os tættere på hinanden

På Vesterbro Bibliotek er Københavneriet taget med til guidet fælleslæsning, hvor der bl.a. blev diskuteret kærlighedens mørke- og lyse side.

Københavneriet

»Jeg læser lige det afsnit igen«, siger Helene Forsberg:

»Som ethvert andet nygift ægtepar havde de udvekslet et diskret selvsikkert blik i forvisning om, at der ikke kom nogen nedture for deres vedkommende. I hvert fald ikke den samme slags som deres forældre havde haft, og de ville heller ikke begå de sædvanlige dumme forudsigelige fejl, som deres venner allerede var begyndt på. De ville være anderledes, de ville adskille sig fra alle andre, der var blevet gift før dem«.

»Man må jo tro på det fra en start«

Helene ser på os andre rundt om bordet:

»Hvad sker der her?«.

»Ja, de vil jo ikke gentage de dårlige ægteskaber, de har set omkring sig«, siger Mona.

»De tror, at deres parforhold er noget helt specielt«.

»Det er jo den naivitet, man har, når man lige er begyndt at være sammen. Så siger man: Sådan noget kommer aldrig til at ske for os«, supplerer Rune nede fra bordenden, mens latteren forplanter sig i Det Blå Rum.

»Er det noget, I kan genkende?«, spørger Helene videre.

»Man må jo tro på det fra en start«, siger Lene og tilføjer:  »Ellers kommer man jo aldrig igennem med det«.

»Ja, det er jo det, der driver værket«, siger Københavneriet.

Så grines der igen. Ingen af os, der sidder rundt om bordet i Det Blå Rum denne eftermiddag, er ligefrem født i går.

Undervejs har vi selvfølgelig alle sammen mærket kærlighedens mørke side og ved, at selv hvad der begynder som det perfekte parforhold, hurtigt kan vende sig imod én og blive til en ganske anden historie. Det er derfor, latteren runger så befriende rundt om bordet.

'Eleverne'

’Vi’ er veninderne Mona og Birgit, der kender hinanden fra Vesterbro Biblioteks Læseklub, der altså er noget helt andet end en åben læsegruppe. I læseklubben læser man en bog for sig selv og mødes så en gang om måneden og diskuterer den over nogle timer.

Det eneste, man skal være parat til, er at lytte, læse og sige sin mening

Anna har blot læst om fælleslæsningen i KBH Læsers program, Lene er bibliotekar og medarrangør af begivenheden.

Som sædvanlig, når der står litteratur på menuen, er det kvinderne, der er i flertal. Men også en distingveret herre i 50-års alderen har fundet plads i Det Blå Rum:

»Jeg anede intet om arrangementet. Jeg gik bare ind på biblioteket for en time siden for at læse aviser. Så læste jeg et opslag om det og faldt i snak med en af de andre. Så kunne jeg jo lige så godt blive og få den oplevelse med«, forklarer Rune.

Metode hentet i England

Med sine 32 år er vores læseguide, Helene, den absolut yngste blandt os. Hvad vi er i gang med her i det lille grupperum på Vesterbro Bibliotek i Lyrskovgade, er, hvad man kalder guidet fælleslæsning. En metode i at læse litteratur sammen med andre, som er hentet fra The Reader Organisation i England og bragt til Danmark af Læseforeningen.

For en halv time siden var det kun et par stykker af os syv rundt om bordet, der overhovedet kendte hinanden. Men nu sidder vi altså og deler erfaringer. Ikke bare om det, vi læser, men også om vores liv.

Stykket, der blev læst højt fra øverst i artiklen her, er fra en novelle af den engelske forfatter Julian Barnes, 'Ægteskabslinjer’. En lavmælt, knugende fortælling om en midaldrende mand fra storbyen, der for første gang efter sin kones død besøger den ferieø i Hebriderne ud for Skotland, hvor de holdt deres sommerferier gennem hele deres samliv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I løbet af den korte novelle demonstreres det, hvordan det langsomt går op for manden, at den sorgproces, han er midt i, ikke kan forceres. Han er nødt til at overgive sig til tiden og livets gang.

KBH Læser - Litteraturfestival

KBH læser, den årlige Litteraturfestival, begyndte i sidste weekend. Den åbne læsegruppe på biblioteket i Lyrskovgade er et af de mange læse- og litteraturarrangementer, der udfolder det meste af denne uge rundtomkring i byen.

Den lille litteraturworkshop er en del af et samarbejde mellem Dansk Forfatterforening, Københavns Kommune og Læseforeningen.

Helene er sociolog og ansat i Læseforeningens afdeling i København, hvor hun er med til at udvikle foreningen og dens projekter. Af og til tager hun – som i dag – selv ud i byen og omsætter Læseforeningens metoder i praksis. Foreningens formål er at fremme læsningen i samfundet og – som de selv udtrykker det – »inddrage enhver, uanset baggrund, i stærke, læsende fællesskaber«.

En session i en åben læsegruppe er berammet til at vare halvanden times tid. Reglen er, at folk, der vil deltage, bare møder op, som de står og går, uden at have forberedt sig i forvejen og uden at have en idé om, hvad der skal læses.

»Det eneste, man skal være parat til, er at lytte, læse og sige sin mening«, siger Helene, der har valgt de to stykker, en novelle og et digt, som vi arbejder med i dag.

»Det, vi kommer med fra Læseforeningen, er først og fremmest metoden. Det er hele settingen, som du kan se den her«, siger hun og peger ud over bordet i Det Blå Rum, hvor der står kaffe, te, sandkage og lidt chokolade for at hjælpe med at få det hele til at glide ned.

Alle fortolkninger er velkomne

»Jeg arbejder efter den metode, jeg har lært i Læseforeningen. Jeg forsøger at stille så åbne spørgsmål som overhovedet muligt. Det er også mig, der har valgt de tekster, vi læser. Det er nogle tekster, som betyder noget for mig, og især er det tekster, som jeg selv undrer mig over og har svært ved helt at få hold på.

Der er meget stor forskel på guidet fælleslæsning og litteraturundervisning i gymnasiet. Her er alle bud og fortolkninger lige velkomne. Jeg er ikke underviser og skal ikke lære eleverne, hvor der er freudianske symboler i teksterne. Jeg stiller åbne spørgsmål og får folk til at drage deres egne erfaringer og meninger ind i vores snak om teksten. Jeg bruger også mig selv, men har ingen svar«, siger vores litteraturguide.

Så giver hun sig til at læse den næste tekst højt:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Naturen – det vilde – den vilde vækst er hinsides godt og ondt. Hvis jeg siger, at den vildeste vækst i mennesket, som i sin forlængelse af naturen ligeledes er hinsides godt og ondt, er den energi, der styrer min skelnen mellem godt og ondt, bliver det klart, at jeg begrænses i mine muligheder for at skelne, i samme omfang som den vilde vækst overføres til den monopoliserede hemmelighed«.

Den skal vi så lige have én gang til.

Keep Copenhagen weird

Læs mere om fælleslæse-arrangementerne på www.laeseforeningen.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce