0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Dreich er opkaldt efter det skotske ord for gråvejr. Her ses bandet i øvelokalet på Nørrebro.

»De fleste, der spiller musik eller udtrykker sig selv, er plagede«

Hvis du kører rigtig langsomt ind i et træ, men rammer træet med en følelse af, at du er kørt ind i det med ekstremt meget kraft, så har du lyden af doom-metalbandet Dreich. Men selv om lyden er tung og deprimerende, er der også håb nede i deres støvler.

FOR ABONNENTER

Ude på Ydre Nørrebro ligger der en gammel lagerbygning. I baggården er der fyldt med cykeldele og ødelagte europaller, som man snor sig uden om for at komme hen til en rød dør og trappen, der fører op til anden sal. Man går hen over et snavset gulv, langs skillerumsvægge med synlig isolering, indtil man kommer til en dør, der ikke kan lukkes helt. Fra sprækken mellem dør og væg vælter der en høj og langsom lyd ud.

Bag døren er isoleringen i væggene også synlig, og der mangler plader i loftet. Der står fire mænd klædt i sort tøj. De har alle en sølvfarvet brandmandshage med nøgler sat fast i bukserne, nogle af dem dingler løst, andre sidder i spænd i baglommen. En væg er forsvundet bag stabler af trommer, en anden bag forstærkere og højtalere. På gulvtæppet står der tomme dåseøl i en murerspand og en flaske Blå Gajol med en bundslat i.

»Dem, der ejer bygningen, er i gang med at bygge de her øvelokaler op. Vi flyttede ind i går, og vi har lige gjort grin med, at vi måske allerede skal flytte ud igen. Men sådan er det bare at spille undergrundsmusik«, siger 23-årige Isak Koppel Levy, der er trommeslager.

Han er den eneste af de fire mænd i sort, der er født i Danmark. Guitaristen Lewy Nicolson er fra Australien, bassisten Malik Camlica er fra Tyrkiet, mens sangeren Tiago Dias er fra Portugal. Sammen udgør de doom-metalbandet Dreich, som på lørdag spiller i Pumpehuset sammen med fem andre bands, som metalbloggen Blastbeast.dk har udvalgt i en slags heavy metal-Karrierekanonen ved navn The New Shit.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce