0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mit sted i byen: Vestre Kirkegård er et eventyrligt sted at løbe en tur

Julekalender, 13. december: Journalist Laura Byager fortæller om sit yndlingssted i København.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JACOB EHRBAHN (arkiv)
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Kirkegården. Laura Byager savner den tid, hvor folk ikke var bange for at tænke stort.

nyheder_wide
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
nyheder_wide
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når man er træt af Søndermarken og det ringe udsyn til dyrene i Zoo, den tilbyder, er Vestre Kirkegård (bag ved fængslet af samme navn) et oplagt og eventyrligt sted til en løbetur, hvis man altså - som jeg - ikke bekymrer sig så meget over at genere eventuelle sørgende gæster ved at jogge forbi dem med Taylor Swift i ørene.

Kirkegården er et af Københavns største grønne områder (54 hektar) og er visse steder så tilgroet og omgærdet af diset mystik, at man pludselig kan komme til at føle sig som Mary i filmen ’Den hemmelige have’ fra 1993 (en kedelig film, i øvrigt. Dette er ikke en anbefaling af ’Den hemmelige have’).

En hurtig Wikipedia-søgning fortæller, at man på Vestre Kirkegård blandt andet kan finde gravstederne tilhørende Jens Otto Krag, Tove Ditlevsen, Thorvald Stauning, Liva Weel og Herman Bang – en slags dødens hall of fame for danske kulturpersonligheder, om man vil. Personligt har jeg ingen anelse om, hvor på kirkegården disse gravsteder er placeret, men vurderer, at de bestemt vil være oplagte selfiespots.

Er man ikke til død-kendis-spotting, kan man på sin tur rundt på kirkegården ærgres over, at opførslen af mausoleer tilsyneladende er noget, der efterhånden hører fortiden til.

Det var sgu ellers fedt dengang, folk tænkte stort og ikke var bange for at være prætentiøse og storladne omkring deres egen død og eftermæle, synes jeg.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter