Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I 'Familien der kunne alt' spiller Chadi Abdul-Karim Youssuf, som skal holde jul med sin nye svigerfamilie for første gang.
Foto: Finn Frandsen (alle fotos i artiklen)

I 'Familien der kunne alt' spiller Chadi Abdul-Karim Youssuf, som skal holde jul med sin nye svigerfamilie for første gang.

nyheder_wide
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hvis min far havde levet, var jeg nok blevet gift for 15 år siden og havde haft et pizzeria nu«

Skuespilleren Chadi Abdul-Karim spiller Youssuf i forestillingen 'Familien der kunne tale om alt'.

nyheder_wide
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hjemme hos Chadi Abdul-Karim talte man ikke meget sammen. Da familien flyttede til Danmark, var han nemlig så hurtig til at lære dansk, at han fik svært ved at kommunikere med sine egne arabiske forældre. Fra i morgen tager Chadi Abdul-Karim revanche hos en familie, hvor alle kæfter op, når han på Aarhus Teater spiller rollen som Youssuf i ’Familien der kunne tale om alt’.

Da Chadi Abdul-Karim begyndte at spille teater som ung, spurgte hans mor ham altid, hvorfor han gerne ville være en klovn. I hendes øjne kom de to ting ud på et. Chadi Abdul-Karim prøvede at forklare hende, at han som ung indvandrer ønskede at gøre en forskel for andre unge med sit skuespil. Men det var svært at få hende til at forstå sin søn. Han kunne nemlig primært tale dansk, mens hun talte arabisk.

Som den ældste i en søskendeflok på fem var det Chadi Abdul-Karims rolle at agere tolk for sine palæstinensiske forældre, da de flyttede fra Egypten til Tyskland for til sidst at bosætte sig i Haderslev. Halvandet år tog det ham at lære flydende dansk. Men i farten glemte den dengang 8-årige Chadi sit arabiske modersmål, og pludselig kunne han ikke længere kommunikere med sine egne forældre.

»Vi fik aldrig knyttet andet bånd, end at jeg var deres barn, og de var mine forældre, og samtidig følte jeg mig splittet mellem deres kultur som muslimer og den virkelighed, jeg selv levede i. Det nemmeste for mine forældre var ikke at forene de to verdener, og derfor var der mange ting, som jeg aldrig kunne tale med dem om. Emner som sex, drømme, uddannelse, religion. Alt, du ved. Hvis jeg spurgte min mor, hvorfor jeg ikke måtte drikke alkohol, eller hvorfor jeg måtte gå ud med mine venner, mens min søster ikke måtte, var svaret bare, at det var, fordi vi var muslimer«.

Læs også

Stemmen runger i det gamle guldtapetserede mødelokale på Aarhus Teater, mens den 37-årige skuespiller, filminstruktør og rapper Chadi Abdul-Karim fortæller. Fra fredag er han – som en stor kontrast til sin egen baggrund – en del af en familie, der taler om alt lige fra silikonebryster til CO2-kvoter, krigstraumer, utroskab, brun sovs og sprøde svær. Det sker, når Christian Lollikes nye farce, ’Familien der kunne tale om alt’, har premiere på Aarhus Teater. I stykket spiller Chadi Abdul-Karim rollen som arabiske Youssuf, der skal til sin allerførste julemiddag hos sin danske svigermekanik.

»Youssuf er ligesom den fremmede i familien, for han er den eneste, der ikke er forbundet ved at være gift eller via blod. Jeg ville være stolt, hvis jeg havde en søn som ham. Der er en befriende fandenivoldskhed i ham«, smiler Chadi Abdul-Karim.

Foto: FRANDSEN FINN

»Vi lever i en tid, hvor det at tage billeder er det samme som at trække vejret, men jeg blev kraftedeme stoppet af politiet den anden dag. De ville vide, hvem jeg var, fordi de havde fået en henvendelse om, at jeg gik og tog billeder med min mobil. Jeg prøvede at grine ad det, men jeg kunne godt mærke, at jeg blev irriteret. Youssuf har lært, at det ikke bringer noget godt med sig at bære rundt på de ting der. Han er meget bedre til at være ligeglad. Han siger bare: Fuck dig, hvis du ikke kan lide mig, så skrid«.

Chadi Abdul-Karim beskriver Youssufs besøg hos sin nye familie som en Tivoli-tur, hvor det gælder om at hoppe på alle de karruseller, der er, så familien kan forsvinde ind i deres egen lille fantasiverden. Når turen stopper, bliver de enkelte familiemedlemmer sig selv igen; men kun for en kort stund, inden de hopper videre på den næste karrusel.

»Familiemiddage er der, hvor man kan snakke om konflikter, og det er måske også der, de kan løses. Men samtidig kan man snakke om stort og småt, og så snart næste ret kommer på bordet, rykker man videre til et nyt emne uden at blive klogere på hverken hinanden eller sig selv«, siger han og fortsætter:

»Jeg har altid været stor fortaler for, at alle mennesker skal kunne tale sammen om alt, og at man kommer længst med ærlighed, lige meget hvor ondt den gør. Men jeg har aldrig selv kunnet være ærlig over for min familie, og i dag er jeg stadig sådan en, der generelt ikke snakker med folk, hvis jeg kan undgå det«. Han fniser lettere beklemt over interviewsituationen.

»Har jeg et behov for at komme ud med noget, skriver jeg nogle raptekster i stedet, så kuglepennen og blokken har ofte været min bedste ven«.

Elefanter i Gellerup

Når Chadi Abdul-Karim tænker tilbage på sin familie, husker han mest sin mor. Faderen var bare en, der var der en gang imellem. Ofte var han væk for at besøge den familie, der var tilbage i Mellemøsten. Så blev han syg, og i de sidste 3 år af sit liv svandt han ind og blev en skygge af sig selv. Da han døde som 33-årig, var pubertetsdrengen Chadi pludselig familiens nye overhoved.

»Det var frygteligt at få det ansvar. Når man er i puberteten, har man jo bare lyst til at gå i tusind retninger og finde sig selv og meningen med det hele«, husker han.

»Jeg følte mig fanget i noget, jeg ikke ville, så jeg løb fra mit ansvar og min familie ved at fordybe mig i musik, dans, graffiti og hiphop. Jeg kan stadig mærke det på mine søskende i dag, for de har helt sikkert følt et svigt. Vi blev så forskellige og spredt, mens min mor sørgede. Det var den der strikshed, der forsvandt. Jeg har altid sagt, at hvis min far havde levet, var jeg sikkert blevet gift for 15 år siden og havde haft et pizzeria nu«.

Foto: FRANDSEN FINN

Efter faderens død flyttede familien til Gellerup lidt uden for Aarhus. I det nye kvarter mødte Chadi Abdul-Karim primært dysfunktionelle indvandrerfamilier som sin egen, hvor forældrene levede i en anden tid, og hvor børnene typisk valgte en af tre forskellige retninger.

»Der var dem, der gik skolevejen og uddannede sig. Så var der dem, der tænkte: Fuck det, jeg kommer alligevel aldrig til at blive accepteret, så hvis I ser mig som perker, så bliver jeg bare en perker. Og så var der dem, der hverken blev det ene eller det andet, fordi faderen måske allerede havde en grønthandel, som de bare skulle arbejde i, og senere blev de forlovet med en fra familiens hjemland«.

Især var det mærkeligt for Chadi Abdul-Karim at opleve, hvordan nogle forældre var fuldstændig blinde over for, hvordan deres børn var. Jo mere kriminelle de blev, jo mere lukkede de af, husker han.

»Man følte tit, at familierne i Gellerup vidste ting om hinanden, som de undgik at tale om. Alle snakkede mere om hinanden end om deres egne familier, så jeg oplevede, at der var rigtig mange elefanter i Gellerup«.

En uopfyldt drøm

Som barn elskede Chadi Abdul-Karim, når han fik lov til at besøge sine danske legekammerater, selv om han syntes, at danske familier talte mærkeligt til hinanden, når sønnen eksempelvis kaldte sin mor for kælling, og moderen bare grinede ad det.

»Det var så absurd, og jeg havde fået så mange smæk, hvis jeg havde gjort det samme«.

Men danske familier dyrkede sådan noget, de kaldte for søndagshygge med chokolade og slik, og generelt oplevede Chadi Abdul-Karim, at man snakkede meget mere venskabeligt til hinanden, hvorimod kridtstregen mellem forældre og børn i hans egen familie var langt tydeligere.

»Vi kendte ingen, da vi flyttede til Danmark, og min far var der ikke, så pludselig blev vi børn også min mors eneste venner. Hun kunne godt lide at spille spil, så det gjorde vi tit, men der manglede altid et eller andet, og det virkede, som om den danske familie havde det hele. Jeg synes, det er rimelig meget bullshit, når folk siger, at udenlandske familier er så tætte, og at danske familier bare smider forældrene på plejehjem, når de bliver gamle, for jeg har mødt danske familier, der går så meget op i at være sammen, selv om 99 procent af dem måske er skilt«, siger han og fortsætter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg følte mig fanget i noget, jeg ikke ville, så jeg løb fra mit ansvar og min familie ved at fordybe mig i musik, dans, graffiti og hiphop. Jeg kan stadig mærke det på mine søskende i dag, for de har helt sikkert følt et svigt

»Da jeg læste ’Familien der kunne tale om alt’ første gang, tænkte jeg: Hold kæft nogle luksusproblemer, for da mine forældre kom hertil, var der ikke overskud til noget som helst andet end at prøve at tilpasse sig noget nyt og give slip på noget gammelt. Den transformation er ikke nem, og den påvirker den generation, der kommer efter. Mine forældres problemer handlede meget om, hvad de kunne gøre for den familie, som stadig var i krigslandene, og hvordan de skulle få dem til Vesten.

Læs også

Samtidig følte de, at vi var ved at blive splittet ad, fordi vi børn mistede vores sprog og kultur, og det må have været utrolig skræmmende. Jeg kan se, at mine søskende har langt mere overskud til at lave flere ting sammen med deres børn, for deres problemer er sådan noget med regninger, og hvor de skal holde ferie næste gang«.

Mens de tre v’er villa, Volvo og vovse igen er blevet en hip drøm hos de danske unge i stedet for at gå i byen og drikke sig fulde, fornemmer Chadi Abdul-Karim, at det samtidig er blevet mere acceptabelt for den nye generation af udenlandske familier at blive skilt, hvilket slet ikke eksisterede i hans verden som barn.

Dengang var hans eget drømmescenarie af en familie »en total hybrid«. Som en palæstinenser, der var født i Egypten, men opvokset i Tyskland og nu boede i Danmark, anså han sig selv for værende multietnisk. Derfor skulle hans kone også minimum være en blanding af en egypter, afrikaner og irer, som var født i Grønland, fortæller han grinende og letter på kasketten. Han er stille lidt, før han fortsætter:

Foto: FRANDSEN FINN

»Jeg ved, at jeg i mine venners øjne er en kæmpe succes, fordi jeg har lavet min egen spillefilm, rejst rundt, fået priser og er gået fra at stå på en lille udendørs lastbilscene i Gellerup til Aarhus Teaters Store Scene. Jeg burde være glad, taknemmelig og lykkelig, men der er stadig en uopfyldt drøm. Hvis jeg så mig selv udefra, ville jeg nok se en, som har fejlet i forhold til, hvad der oprindelig var mit største ønske«, siger han og konstaterer så:

»Siden min far døde, har jeg selv ønsket mig at blive far. Jeg følte aldrig, at min far var der, og jeg har altid gerne villet have et barn, som jeg kunne være der for. Jeg kunne jo godt være hellig og sige, at jeg gerne vil skabe en bedre verden for mine nevøer og niecer og alle mulige andre, men jeg tror bare, at man ser anderledes på det, hvis man har sine egne børn af kød og blod. Jeg har aldrig som sådan haft en større mening at kæmpe og leve for – det gad jeg godt at have«.

Ikke helt voksen

Men Chadi Abdul-Karim er endnu ikke nogens far. Efter 10 års ægteskab blev han skilt fra sin kone for få måneder siden. Kort tid efter at han mistede sin bedste ven og mentor. I dag tør han ikke drømme mere. Han har aldrig været god til at drømme alene. Han synes, det er hårdt at drømme alene. Men tiden har rykket på hans verdensbillede, så det ikke hænger så snorlige længere, og motivet behøver ikke nødvendigvis at forestille den lykkelige kernefamilie.

»Som yngre bandede jeg så meget over mine venner, som kneppede til højre og venstre, og så pop, dukkede der et barn op der, og pop, et barn der, og pop pop pop, du ved, og de var så ligeglade med de her børn. Jeg syntes, det var det mest forkerte, man kunne gøre, men i dag tænker jeg, at det godt kunne have været det værd, hvis jeg nu bare havde haft en, jeg kunne kalde min søn eller datter«.

Chadi Abdul-Karim har altid tænkt, at hans voksenliv ville begynde, når han fik et barn, så hans problem lige nu er, at han ikke føler sig voksen, selv om han er 37 år.

»Det er, som om det har givet mig lov til at være barn i længere tid ikke at få mit eget barn. Heldigvis er det godt i forhold til det, jeg laver til daglig, for jeg tror, det kræver en barnlig sjæl at stå på en teaterscene«, siger han og tilføjer:

»Jeg tror meget på skæbnen. Hvis det er meningen, at ting skal ske, så sker de. Det skete bare aldrig, og nu er jeg her«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han trækker på skuldrene, inden han igen lader tankerne vandre en tur ned ad barndommens gade.

»Da jeg var lille og spurgte min mor om, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde, og spørgsmålene blev lidt for svære, sagde hun altid: »Det er kun Gud, der har svaret«. Mit næste spørgsmål var meget logisk: Hvornår får jeg lov til at møde Gud? Hun svarede, at man først møder ham, når man dør, så jeg tænkte, at jeg ville begå selvmord, når jeg havde oplevet alt, hvilket måtte være i en alder af 25«, husker han.

»Da jeg så blev ældre, fik jeg at vide, at jeg skulle vente, til jeg blev 27 år, så jeg kunne blive en del af Klub 27 sammen med alle kunstnerne, men som 27-årig mødte jeg min kone og friede til hende samme dag. Der gav jeg slip på mig selv og på at jagte min egen skæbne. Jeg besluttede mig bare for at ride med på bølgen, og den rider jeg stadig på. Hvornår jeg rammer noget på vejen, ved jeg ikke. Men lige nu surfer jeg«.

Familien der kunne tale om alt. 19. feb.-12. mar. Aarhus Teater, Aarhus

Læs mere:

IBYEN

Ibyen guider:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Fra kaffe­kombucha til cold brew:   Her er 7 varianter af kold kaffe, du kan skylle sommeren ned med

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

»Et lille hyggeligt og hjemligt sted, hvor man selv smider sin opvask over i en spand, og hvor de bare laver lækker grøn mad«, siger kokken Frederik Bille Brahe om Morgenstedet på Christiania.

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

The General Store.

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

»Et lille hyggeligt og hjemligt sted, hvor man selv smider sin opvask over i en spand, og hvor de bare laver lækker grøn mad«, siger kokken Frederik Bille Brahe om Morgenstedet på Christiania.

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Den italienske restaurant Cicchetti, der ligger på Nørrebro i København, drives af Nina Krysiza Sørensen og Rikke Kolding Pedersen.

Fra shawarma til friterede østers:   Kokken på Cicchetti fortæller om sine yndlingssteder i København

Claus 'Røde' Christensen er en kok af den klassiske skole. I 2013 vandt han prisen som 'kokkenes kok' , uddelt af Fonden til fremme af dansk gastronomi.

Hvor ligger byens mest undervurderede restaurant?  Kokken Røde Claus anbefaler spisesteder i København

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Richard Hart er født i London, uddannet kok og har arbejdet som chefbager på det berømte Tartine Bakery i San Franscisco. Nu ejer han Hart Bageri på Frederiksberg.

»Helt ærligt, det er jo et helvede at tage børn med ud at spise«:   Stjernebageren Richard Hart anbefaler spisesteder i København

Nadine Levy Redzepi arbejder på Noma og udgav i 2017 kogebogen 'Downtime'.

»For mig er det det bedste sted i Europa«:   Nadine Redzepi anbefaler spisesteder i København

Frederik Plum slår et slag for den ydmyge vodka, men skal han forkæle sig selv går han ikke af vejen for en tør rom fra Hampden eller Phantom Spirits,  en japansk whisky eller en 10-15 års sherryfadslagret single malt fra Speyside.

Hvad bliver Aperol Spritzens afløser?   Drink-eksperten klæder dig på til en ny sommersæson

Bruna Mia Dieni (th.) og hendes mor, Jytte Bertelsen, kunne sidste år fejre 40 års jubilæum for grillbaren Chicky Grill i Kødbyen.

»Alle skal opleve Freddys Bar«:  Kvinden bag Chicky Grill anbefaler spisesteder i København

Yilmas Secilmis overtog i 2012 sin fars slagterforretning, Ali Baba, der har ligget på Halmtorvet siden 1978.

»Sushi er overvurderet«:   Slagter Ali Baba fra Vesterbro anbefaler spisesteder i København

I sin nye restaurant i Ryesgade dyrker Lisa Lov selv sine krydderurter i et baglokale under lamper, der normalt bruges til dyrkning af cannabis.

Tigermom anbefaler spisesteder i København:   »Du ville aldrig tænke på at gå derind på grund af navnet, men det er bangin’ indisk mad!«

Adam Aamann bliver også kaldt smørrebrødskongen og ejer foruden en cateringvirksomhed flere restauranter og spisesteder rundt om i byen.

Hvad er byens mest overvurderede madtrend?  Adam Aamann anbefaler spisesteder i København

Sake kan være et langt bedre match til mad end vin, mener sake-sommelier Henrik Levinsen

Jo, du kan godt drikke japansk sake til din mad. Faktisk kan det være et bedre match end vin

K-Bar er den ældste rene cocktailbar i København, og Kirsten Holm er en af byens mest rutinerede bartendere. Hendes yndlingscocktail er en klassisk margarita - gerne med mezcal i stedet for tequila.

Derfor skal du aldrig putte sugerør og knust is i din drink:  Få gode råd af ejeren af Københavns ældste cocktailbar

Jonas Gehl fra Prolog fik interesse for kaffe, da han arbejdede i Emmerys. Siden da har han nørdet og kan i dag kalde sig Danmarks bedste barista.

Kender du den skjulte pizza-perle i Husum?  Manden bag kaffebaren Prolog anbefaler spistesteder i København

Kamilla Seidler har arbejdet på toprestauranter verden over. Mest kendt blev hun for Gustu, Sydamerikas bedste restaurant, i La Paz i Bolivia. Ud over at være en gourmetrestaurant i 3.600 meters højde var det også et socialt projekt, der skulle give fattige bolivianere en kokkeuddannelse.

Stjernekok Kamilla Seidler guider til byens spisesteder:  Ja, der er et sted, alle københavnere burde kende

Sønderjyske Rasmus Oubæk har stået bag gryderne på michelinrestauranter, men er også kendt som manden bag burgerkæden Jagger.

Bearnaise­kongen anbefaler spise­steder:  »Lige nu bliver meget mad lavet for at komme på Instagram«

Nils Thyge fra Bar'Vin giver denne uges bud på god vin ude og hjemme.

»Beaujolais er ved at være i topform«:  Ejeren af Bar'Vin giver vintips

John Michael Jensen rykkede i 2017 fra sin mobile pølsevogn ind på en fast adresse i Kødbyen. Det var det sted, rejsemagasinet Condé Nast Traveler for nyligt inkluderede i en liste over de 22 bedste spisesteder i København.

Hotdog-John anbefaler spisesteder i København:   »Det er fandeme godt, og det er heller ikke dyrt. De laver byens bedste tarteletter«

Klaus Wittrup står bag en af byens mest populære burgerbarer, Gasoline Grill. Vi spørger ham, hvor han selv går ind, når han går ud.

Byens bedste shawarma? God mad på budget?   Manden bag Gasoline Grill anbefaler spisesteder i København

Jeppe Nothlev er barchef på cocktailbaren Ruby og giver denne uges bud på, hvad man skal drikke i weekenden.

Nu skal der skåles i vermouth:  Barchefen på Rubys giver cocktailtips