1) Nørreport Station
»Når du ankommer fra Vendersgade til Nørreport, bliver dit øje fanget af den tynde, lysende betonskive med græs på toppen. Det er ufattelig smukt. Den hvide streg svæver nærmest, og de organiske former er blevet hele ikonet på Nørreport og markerer samtidig, at du nu er ved Nørreport og metrostationen.
Arkitekturen skaber så at sige et blikfang, du kan orientere dig efter. På samme måde som tårne og spir gjorde det i gamle dage. Men noget af det mest interessante ved det nye Nørreport er, at arkitekturen er adfærdsbaseret og tager udgangspunkt i, hvordan folk bevæger sig.
Helt konkret er der blevet observeret og registreret, og de steder, hvor folk ikke gik, har man i dag placeret bygninger og cykelparkering. Det er design, der fungerer fra helhedskonceptet og helt ned til den mindste detalje, hvilket vi generelt lægger vægt på, når vi indstiller arkitektur til præmiering«.
Nørre Voldgade 13, Kbh. K. Arkitekt: Cobe ApS og Gottlieb Paludan Architects A/S. Byggeår: 2015.
2) Museumshaven ved Statens Museum for Kunst
»En dag så jeg nogle drenge, der havde sat de gule og grønne stole, som er en del af den nye museumsforhave, ud i vandet i det store nye bassin. De legede tagfat og hoppede rundt på stolene. Det er en fantastisk måde at indtage et rum på. Og et bevis på, at rummet er åbent og inviterer folk til at bruge det.
Arkitekterne har brudt den symmetri, som præger både bygningen og dens placering i en lige akse over til Kongens Have. For hvis symmetrien er for stærk, bliver det for formelt. Det sorte bassin er placeret asymmetrisk i forhold til indgangen.
Det fanger øjet lidt skråt og forvirrer på den måde dit blik, så du ikke kun fokuserer på de symmetriske linjer. Forhaven til Statens Museum for Kunst er et rigtig godt eksempel på, hvordan man som kulturinstitution inviterer folk indenfor. Fra at være et rum du næsten ikke turde gå ind i er det nu blevet et sted, du ser som et helt naturligt sted at komme«.
Sølvgade 48-50, Kbh. K. Arkitekt: Polyform Arkitekter og karres+brands. Byggeår: 2011-14.
3) Forfatterhuset
»I De Gamles By er der nu også blevet plads til børnene, der har fået en lille by i byen i form af den nybyggede daginstitution Forfatterhuset. Det understreger arkitekturen også både udvendig og indvendig: Hjørnerne er bløde, og rummene fremstår flydende og indbydende, hvilket afspejler børnehavens pædagogiske visioner om åbenhed.
Rent visuelt er det også interessant med de aflange teglsten, som mange på afstand synes ligner trælameller snarere end rødt tegl. Men det er altså tegllameller, og den røde farve er en reference til Den Gamle Bys røde murstensbyggeri«.
Edith Rodes Vej 2 A, Kbh. N. Arkitekt: Cobe ApS. Byggeår: 2013-14.
4) Sundholm Syd
»Pixihaverne er kælenavnet for de almene boliger, der ligger inde mellem Urbanplanens bebyggelse på den ene side og Aktivitetscentret Sundholm på den anden. Navnet kommer af de små haver, der er knyttet til hver bolig. Men arealet er ikke privat, fordi alle i princippet har adgang til det, og de bliver kun adskilt af trådnet.
Nogle har højbede, andre en bænk eller en sandkasse, og flere af beboerne deles om de forskellige funktioner og dermed også hinandens haver. Og hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg aldrig have gættet, at bygningerne her er bygget af såkaldte rumstore enheder, der er transporteret fra en fabrik og efterfølgende stablet oven på hinanden lige her.
Konceptet findes flere steder i byen. I Valby som rækkehuse for eksempel. Beklædningen er også forskellig. Her er det rustne sinusplader, andre steder er der skifer eller træ. Og hver gang bliver bygningerne tilpasset området på en måde, så du simpelthen ikke kan se, at det er det samme boligkoncept.
Det er en fantastisk måde at bygge standardiseret på. Ude foran stuelejlighederne er der et lille træstykke, en terrasse, der siger: Kom ud. Og fordi det ikke er hegnet ind, ville vi automatisk smile, hvis der sad nogen. Det er den gode by. Det er den, hvor man hele tiden får øjenkontakt med hinanden«.
Amagerfælledvej 67-71/Brydes Allé 20-24.Kbh. S. Arkitekt: AI a/s. Byggeår 2015.
5) Brygge Blomsten
»Brygge Blomsten er afslutningen på hele udbygningen af Artillerivej. Der er luft hen til den nærmeste bygning; det er rart for dem, der bor der, men også for øjet, der skal se på det. Når du bygger højhuse, er det svært at give dem et selvstændigt udtryk og få dem til at synes høje og slanke med vertikale linjer, hvilket er med til at slanke, så bygningen ikke bliver en stor, tyk klods.
Men den 15 etager høje Brygge Blomsten er elegant. Blandt andet på grund af sin takkede form, en flot detaljeringsgrad ved vinduerne, der forneden flader langsomt ud og snyder øjet til at tro, at de er længere, end de er. Arkitekterne har virkelig gjort sig umage.
Det ses også i toppen af højhuset, der er afsluttet med en form for krone, og ved stuelejlighederne er der skabt en distance til fortovet, så man rent faktisk tror på, at gardinerne ikke altid vil være nedrullede. Den grundighed fra øverst til nederst, og fra stort til småt, har været med til at få Brygge Blomsten indstillet.
Nogle synes, at de mørke teglsten er for mørke, men når vi indstiller til præmiering, taler vi rigtig meget om, hvad arkitektur gør, og ikke kun om, hvordan det ser ud. Det skal ikke handle om din og min smag. Det handler om, at det gør noget godt for byen«.
