Kunstnere giver smugkig bag byens nedrullede gardiner

smugkig. Har du nogensinde tænkt over hvad der mon foregår bag nogle af byens rullegardiner? Performancekoncept giver dig noget af svaret.
smugkig. Har du nogensinde tænkt over hvad der mon foregår bag nogle af byens rullegardiner? Performancekoncept giver dig noget af svaret.
Lyt til artiklen

Vi har alle sammen gjort det: gået gennem en tilfældig gade. Lagt mærke til et tilfældigt vindue. Og tænkt over, hvad der mon foregår inde bag rullegardinerne i lige den lejlighed.

LÆS OGSÅ Tag en New Yorker-bytur med pigerne

I næste uge får du lidt af svaret. Fra onsdag og fire dage frem lukker de unge kunstnere bag det nye performancekoncept Five Apartments dig nemlig ind bag fem af de vinduer, som du måske har smugkigget gennem på dine gåture rundt i byen.

Præcis hvor de fem lejligheder ligger, bliver først afsløret for billetkøberne umiddelbart inden eventen.

Alene på besøg

Det er også lidt hemmeligt, hvad der kommer til at foregå derinde, men folkene bag Five Apartments har dog afsløret, at fem forskellige »elektroakustiske performanceinstallationer« vil finde sted i fem forskellige lejligheder over i alt fem dage.

LÆS OGSÅ Techno, tacos og tiki-drinks

Som gæst besøger du ’Five Apartments’ alene. Ved ankomst til lejligheden bliver du mødt i opgangen af en kunstner, som følger dig ind ad den rette dør. Hvad der sker inde bag den, er ikke til at vide.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her