Hvad har du sidst grædt over i teatret?
»Det var ’Jeg løber’ (i Skuespilhuset, red.). Det er en frygtelig historie. Man hører om det tragiske, tragiske i at miste et barn. Og så er det jo ikke bare én historie, bed jeg mærke i. Det sker for mange hele tiden. Det er vildt at tænke på, specielt når man selv lige har fået en lille én. Det var meget rørende ord, og det var meget smukt fortalt«.
Hvad har du sidst grinet af i teatret?
»Altså, jeg grinede fra maven over ’Maskerade’ på Store Scene i Skuespilhuset. Fordi det var så vanvittigt. Den var sjov. Og så har jeg også set ’Pang!’, men det var mere en nervøs latter. Den er jo frygtelig. Den handler om Rolf Pang, som er 5 år gammel og bliver præsident, og han er en tyran. I overført betydning handler den om vores verden. Den er lavet på en måde, så man kan grine, samtidig med at man kan tænke, men sådan er det jo. Og det er frygteligt. Så det var lidt en anden form for latter«.
