Der findes få rigtige dramaer i min barndom, men en af dem har at gøre med Bjørn Wiinblad.
Hans vaser, skåle, platter og lysestager fyldte mine bedsteforældres stuer, og ved pejsen holdt to af hans større kvindelige figurer vagt. I min erindring gik damerne os helt til brystet og stod der som dukker, det var forbudt at lege med. Det gjorde dem til et problem.






























