Flygtningedebatten rykker ind på Forårsudstillingen

KRAM. Anita Beikpours videoværk 'Da foråret kom til Danmark' er blandt de 177 værker på årets Forårsudstilling.
KRAM. Anita Beikpours videoværk 'Da foråret kom til Danmark' er blandt de 177 værker på årets Forårsudstilling.
Lyt til artiklen

159 år. Så længe har Charlottenborgs Forårsudstilling været en del af det københavnske forår. Og det er ikke altid gået stille for sig. Hvem husker for eksempel ikke dengang i 1998, hvor 5-årige Virtus Rytter Petersen uden helt at vide det fik sparket gang i en ret heftig diskussion om, hvad moderne kunst egentlig er for noget, da han sneg sig ind blandt alle de voksne kunstnere i udstillingsprogrammet med tre abstrakte malerier.

Skabskunstner opløser både form og funktion

Om årets Forårsudstilling kommer til at vække lige så stor debat, ved vi ikke endnu. Men vi ved, at der blandt de 818 ansøgere er blevet udvalgt 177 værker af i alt 117 kunstnere. Mange af dem kommer fra Danmark og Norden, men der er også bidrag fra for eksempel Sydkorea, Japan og Colombia. Ifølge juryen har tidens flygtningedebat sat spor i flere af årets værker, som blandt andet handler om flugt og grænser.

Til kvinderne, der har forladt mig: Tak! Kærlig hilsen. Din egen nar

Som del af Forårsudstillingen kan du også se to soloudstillinger af de kunstnere, som vandt sidste års solopriser – en konkurrence, som ti af Forårsudstillingens kunstnere hvert år bliver udvalgt af juryen til at dyste i. I år består soloudstillingerne af dels et værk af møbeldesigneren Maria Bruun og arkitekten Anne Dorthe Vester, dels en serie malerier af den tyske kunstner Marlon Wobst.

Charlottenborgs Forårsudstilling. 11. mar.-17. apr. Charlottenborg, Kbh. K.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her