Egentlig skulle man tro, at den skærmbaserede kunst, som baserer sig på en eller anden form for film, video eller computeranimation, havde det lidt hårdt for tiden.
Der er jo skærme over det hele: i det offentlige rum, i bussen og metroen, i banken, på arbejdet – og ikke mindst i lommen (eller 25 cm fra din næse) i form af smartphones. Så hvem gider at gå på udstilling for at glo ind i flere skærme?






























