17-årig dømt for at affyre dræbende raket mod toårig

Lyt til artiklen

En 17-årig dreng blev i dag ved retten i Holbæk straffet med seks måneders ubetinget fængsel for at have affyret en raket, der nytårsnat dræbte et barn på to år. Retten fandt drengen skyldig i uagtsomt manddrab, da han havde affyret raketten vandret og ikke lodret. Den 17-årige og hans forsvarsadvokat ankede med det samme dommen til frifindelse. Med straffen på de seks måneders ubetinget fængsel fulgte retten kravet fra anklageren i sagen. Bragte andre i livsfare Ifølge vicepolitimester Jens Otto Skov Madsen fra Holbæk Politi havde anklagemyndigheden valgt at lægge niveauet der, da det var en alvorlig ulykke og en alvorlig overtrædelse af loven. Den 17-årige blev ud over uagtsomt manddrab fundet skyldig i straffelovens paragraf 252, da han på hensynsløs måde havde bragt andre i livsfare. Eksploderede i brystet på drengen Den toårige, der blev dræbt i Tølløse, var nytårsaften ved 23-tiden ude at se på det festlige fyrværkeri sammen med sin far, faster og fire år ældre storebror, da ulykken skete. Drengen gik på nogle stisystemer, da den vildfarne raket pludselig kom farende og nærmest eksploderede i brystet på drengen. Den lille dreng var dræbt på stedet. Under afhøringer i området fandt politiet allerede dagen efter frem til den dengang 16-årige dreng, der ikke var klar over, at den raket, han havde affyret, havde dræbt barnet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her