Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningOp mod 250.000 danskere har postadresse i et område, der kan kaldes en social ghetto - det vil sige områder med over 30 procent socialt udsatte.
Og i følge en analyse er antallet af danskere, der får bopæl i boligområdet med store problemer, i vækst. De socialt svage er i analysen defineret som folk på langvarig overførselsindkomst samt enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse.
Problem vokser i København
I 1982 boede 1,9 procent af befolkningen i socialt belastede områder. 20 år senere er tallet vokset til 4,8 procent, fremgår det af analysen 'Det delte Danmark', som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Ugebrevet A4.
»De socialt svage er blevet mere isolerede i den almene sektor. I 1980'erne talte man meget om to tredjedelssamfundet. Nu ser det ud til, at den tiloversblevne tredjedel er ved at blive skubbet på plads i bestemte boligområder,« siger Hans Thor Andersen, der er lektor på Geografisk Institut i København og ekspert i byudvikling til Ugebrevet A4.
Problemet er i særlig grad blevet tydeligt i København og i de mellemstore provinsbyer.
»København har i de seneste tyve år virket som en gigantisk magnet på indvandrere og flygtninge, og mange af de nye byggerier har lige fra starten fået en helt skæv beboersammensætning«, siger formanden for Boligselskabernes Landsforening, Gert Nielsen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
