0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens

Arkivfoto: Jens Dresling

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark bagud i kampen mod aids

Ifølge den danske strategi for bekæmpelsen af hiv/aids i ulandene skal sygdommen bekæmpes på alle niveauer. Men ressourcerne er ikke fulgt med, og Danmark er langtfra førende blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, viser ny undersøgelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den danske indsats for at bekæmpe hiv/aids halter efter de lande, vi normalt sammenligner os med, når det drejer sig om ulandsbistand.

Det viser en ny rapport, som Humor mod Aids-kampagnen har udarbejdet på baggrund af oplysninger fra FN's aids-program UNAIDS og de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD.

De tre organisationer bag Humor mod Aids-kampagnen, Aids-Fondet, IBIS og Folkekirkens Nødhjælp, har undersøgt, hvor stor en procentdel af den bilaterale ulandsbistand - altså den hjælp, som går direkte til ulandene - der i 2001 og 2002 blev givet målrettet til hiv/aids-programmer. Tallene for Danmark er derpå sammenlignet med den tilsvarende indsats i Sverige, Norge, Holland, Irland og Storbritannien.

Målt på forskellige indikatorer ender Danmark enten som dårligst eller næstdårligst i denne gruppe af lande.

»Vi har den grundlæggende holdning, at hvis Danmark skal gøre en forskel, så er man fra dansk side også nødt til at tage hiv/aids-området langt mere seriøst, end man har gjort hidtil«, siger Morten Emil Hansen, informationsmedarbejder i IBIS.

I 2000 fik Danmark en strategi for indsatsen mod hiv/aids, og ifølge den skal kampen mod katastrofen tænkes ind i alle dele af den danske ulandsbistand.

»Og det er helt rigtigt tænkt. Men en øget indsats kræver ekstra ressourcer, og de er hidtil ikke blevet afsat«, siger Morten Emil Hansen.

Norge er med
Ser man på UNAIDS' top ti-liste for 2003 over lande, der i absolutte tal har givet de største bilaterale beløb til kampen mod hiv/aids, så er Danmark slet ikke med på listen. Det er derimod Norge, hvis samlede ulandsbistand er sammenlignelig med Danmarks.

Rapporten tager selv det forbehold, at man ikke i vurderingen af landenes indsats har set på størrelsen af de enkelte landes multilaterale bidrag til hiv/aids-bekæmpelse - altså den del af bistanden, der gives gennem de store internationale organisationer. Men det er helt bevidst, siger Morten Emil Hansen:

»I og med at Danmark lægger så megen vægt på, at hiv/aids skal bekæmpes som en integreret del af ulandsbistanden - hvilket vi altså er helt enige i - så synes vi også, at det er rimeligt at se på, hvor meget Danmark så faktisk gør i de ulande, hvor vi er til stede. Og der sker simpelthen ikke særlig meget«, siger han.

Det skønnes, at cirka 40 millioner verden over er smittet med hiv. Sygdommen truer i mange afrikanske lande syd for Sahara med at rive tæppet helt væk under mange års ulandsbistand.

Holdningsændring
Den danske regerings bistandsorganisation Danida har anslået, at Danmark i 2002 brugte cirka to procent af den samlede bilaterale bistand på at bekæmpe hiv/aids.

Pia Larsen, Venstres bistandsordfører, forsvarer i dag, at den danske andel ikke har været større:

»I mange år har det ganske enkelt været som at slå i en dyne, når vi har forsøgt at sætte hiv/aids på dagsordenen i ulandene. Desværre må jeg sige, at det stadig er tilfældet i nogle lande. Og det er altså et problem, når vi også fastholder, at modtagerlandene selv skal være med til at bestemme, hvad ulandsstøtten skal bruges til«, siger hun.

Pia Larsen understreger dog, at holdningen er ved at ændre sig i flere ulande.

Et flertal i Folketinget vil i løbet af april vedtage, at den hidtidige danske indsats mod hiv/aids skal kigges efter i sømmene. Desuden bevilges der ekstra 25 millioner kroner i de kommende tre år til kampen mod katastrofen.

Humor mod Aids-kampagnen anbefaler, at Danida for fremtiden hvert år skal aflægge rapport om indsatsen mod hiv/aids.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden