Danmark går nu med i krigen mod Irak. Det sker, efter at Folketinget fredag aften vedtog et beslutningsforslag, der stiller ubåden "Sælen" og korvetten "Olfert Fischer" til rådighed for den amerikanskledede krig mod Irak. Folketinget har vedtaget regeringens beslutningsforslag om den danske krigsindsats med 61 stemmer for og 50 stemmer imod. Kun Dansk Folkeparti støttede VK-regeringen. Socialdemokraterne, SF, De Radikale, Kristeligt Folkeparti og Enhedslisten stemte imod beslutningsforslaget. "Sælen" er allerede på plads Statsministeren sagde, at korvetten "Olfert Fischer" er på vej mod krigszonen, mens ubåden "Sælen" allerede er dernede - uden dog at være involveret i direkte krigshandlinger. Han gik ud fra, at forsvarsministeren i umiddelbar forlængelse af Folketingets beslutning gav "Sælens" kaptajn besked om, at ubåden "er overgået til amerikansk kommando". Statsministeren deltog ikke i debatten i folketingssalen, men svarede på pressemødet på Socialdemokraternes formand Mogens Lykketofts appel om at forsøge at samle det danske Folketing igen. »Jeg er helt enig i, at vi skal forsøge at skabe samling og genskabe enigheden om dansk udenrigspolitik. Det kan vi allerede gøre i forbindelse med den kommende genopbygning af Irak. Men der skal to parter til at finde sammen. Jeg er skuffet over, at Socialdemokraterne har skiftet holdning i denne diskussion«, sagde Anders Fogh Rasmussen. Danmark går ikke i krig - men i militær aktion Officielt går Danmark ikke i krig med Irak. Det fastslår presseofficer Torben Schackinger fra Forsvarskommandoen, hvor der sent fredag aften foregik forhandlinger med den amerikanske Central Command om de præcise vilkår for den danske deltagelse i den amerikanske invasion af Irak. »Hvis Danmark var i krig, ville der træde en række særlige lovgivninger i kraft, og så ville dagligdagen formentlig se helt anderledes ud for danskerne. I denne situation stiller vi derimod styrker til rådighed for en militær operation i Irak under amerikansk ledelse. Der er stor forskel. Vi går ikke i krig«, siger Torben Schackinger til Ritzau. Ialt godt 150 mand deltager Ud over søfolkene består den danske krigsindsats af et lægehold samt stabs- og forbindelsesofficerer. I alt indsætter Danmark mellem 150 og 160 mand i krigen mod Irak. Folketinget har udstyret den danske krigsindsats med "et robust mandat", der giver de danske styrker ret til i givet fald både at deltage i angreb og til at anvende magt i selvforsvar. Anders Fogh Rasmussen sagde på et pressemøde efter afstemningen, at han beklager, at spørgsmålet har delt befolkningen og Folketinget. »Men nogle gange er krig nødvendig for at sikre frihed og fred«, sagde ham. »Vores soldater og deres familier fortjener anerkendelse for deres arbejde. Det skylder de dem for deres indsats«, sagde statsministeren. Uenighed om udviklingspakken Kort efter samledes regeringens Sikkerhedsudvalg for at drøfte situationen i Irak samt det danske riges indre sikkerhed. Under krigen vil Sikkerhedsudvalget og to midlertidige embedsmandsudvalg være centrum for udveksling af klassificerede informationer. Mens Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft, gik på talerstolen med en indtrængende appel om at samle stumperne igen i dansk udenrigspolitik, rettede politisk ordfører Frank Jensen et nyt angreb mod regeringens udenrigspolitik. Frank Jensen er rasende over, at regeringen har tænkt sig at finansiere den 300 millioner kroner store pakke til nødhjælp og genopbygning i Irak efter krigen fra den nuværende ramme for udviklingsbistand. En sådan finansiering er helt uspiselig for Socialdemokratiet. »Regeringen skiftede fra FN-sporet i mandags, og nu kommer den og fortæller, at den vil finansiere genopbygningsindsatsen ved at tage fra de allermest fattige lande i Afrika. Det kan ikke været rigtigt, at alle pengene skal tages af ulandsbistanden«, siger Frank Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Karsten R.S. Ifversen
Frede Olesen jagter den ultimative krop. Men han kan ikke længere mærke den
Lyt til artiklenLæst op af Laurits Lauesen Otto
00:00

























