En af de tiltalte belaster sin gode kammerat under terrorsagen i retten i Glostrup, hvor fire mænd sidder anklaget for at forberede et angreb mod JP/Politikens Hus i København i julen 2010.
Han forklarer, at kammeraten længe havde talt om at slå til mod avishuset som hævn for muhammedtegningerne.
»Han ville løbe ind med en kniv. Det er sådan, det var. Og det gjorde, at jeg bare grinede. Hvad skal han gøre med en kniv?«, lød den tiltalte SZ' forklaring.
De terrortiltalte
Imidlertid opdagede SZ, at MD også havde anskaffet skydevåben - og talte om at bruge dem. Samt at der også skulle medbringes plastikstrips til at binde ofrene med.
Var skræmt
Det gjorde ham bange for, at det, han alene opfattede som ophidset snak om at slå til mod avisen, rent faktisk skulle blive virkelighed.
»Jeg har altid tænkt, at det her aldrig bliver til noget. Jeg var skræmt. Der var hele tiden en tvivl: kan det passe?«, fortalte manden.
LÆS MERE
Terrortiltalt kæmpede for at sikre dæklejlighed i HerlevAlligevel satte han sig ind i gruppens lejede Toyota Avensis, da den satte kursen mod syd fra Stodkholm dagen før anholdelsen.
»Der var bare pres, pres, pres mod mig«, sagde han under afhøringen i retten, hvor anklageren også fremviste et opildnende skrift, der var fundet i SZ' lejlighed efter anholdelsen.
Afviser at kende teksten
Brevet var fundet efter, at han havde ladet en tuneser, der er efterlyst for terrorvirksomhed i sit hjemland, overnatte hos sig.
»Mine elskede brødre, jeg råder jer til at rykke til slagmarken. Fordærvelsen har omringet os fra alle sider«, hed det.
»Mine elskede brødre: Det er rigeligt med snak. I skal handle. Min bror, enten har du en undskyldning eller du er en hykler. Der er ingen anden udvej til dig end hellig krig. Min bror i Gud, jeg afslutter mit brev ved: Ryk ud på Guds vegne. Du skal ikke sidde blandt de som griner, men søg efter personer, der bekymrer sig om religionen og vil følge efter de hellige krigere«, fremgik det af flammeskriftet.
LÆS MERE Skulle JP/Politiken stormes? Fire terrormistænkte er sat på anklagebænken
SZ afviste at kende til teksten, der blev fundet ved hans natbord. Den må være skrevet af en af hans gæster, foreslog han under afhøringen.
fortsæt med at læse


























