0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Medlem af Blekingegadebanden blev ansat uden stillingsopslag

I strid med de normale regler fik den røveridømte Torkil Lauesen en stilling som fuldmægtig i Københavns Kommune, der aldrig blev slået op.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Torkil Lauesen, en af Blekingegadebandens kernemedlemmer, fik sit job som akademisk fuldmægtig i Københavns Kommune, uden at andre kunne søge stillingen.

Det bekræfter lederen af sekretariatet for kvarterløft på Nørrebro, Jesper Langebæk, som har Torkil Lausen ansat som en af nærmeste medarbejdere:

»Set i bakspejlet var det nok en fodfejl ikke at slå stillingen op. Men vi vurderede, at det var svært at skaffe folk til jobbet, som ikke blev bedømt som særlig attraktivt. Samtidig gælder der en regel om, at aktiverede så vidt muligt skal tilgodeses, hvis der opstår en mulighed for fastansættelse«, siger Jesper Langebæk.

Sagen om Torkil Lauesens ansættelse er blevet en varm affære, efter at det i sidste weekend kom frem, at Blekingegadebande-medlemmet i al ubemærkethed har arbejdet i kommunen siden 2002. Han beskæftiger sig med byfornyelse og idrætstiltag på Nørrebro.

De borgerlige partier på rådhuset mener, at ansættelsen er moralsk forkastelig på grund af Torkil Lauesens kriminelle fortid, og fordi han dækker over mordet på en ung politimand.

Det er aldrig lykkedes at opklare, hvem af bandens medlemmer der i 1988 skød den 22-årige Jesper Egtved Hansen efter røveriet mod postkontoret i Købmagergade. Under retssagen i 1991 nægtede Blekingegadebanden at udtale sig om mordet, og derfor kunne ingen af dem dømmes for forbrydelsen.

Beskyldninger om kammerateri
Jesper Langebæk, der har en fortid som medlem af Danmark Kommunistiske Parti (DKP) og i dag er aktiv SF'er, er blevet mistænkt for at have ladet sine politiske sympatier spille ind i forbindelse med ansættelsen af Torkil Lauesen.

Oplysningen om, at han fik stillingen uden opslag, får beskyldningerne om kammerateri til at tage til blandt de borgerlige. Selv afviser Jesper Langebæk anklagen:

»Torkil Lauesen fik stillingen, fordi han som aktiveret havde vist sig som en god og dygtig medarbejder. Men selvfølgelig er der også nogen mennesker, som man kan bedre med end andre. På den måde er jeg ikke en omvandrende objektiv person«.

I strid med reglerne
Personaledirektøren i Københavns Kommune, Hans Simmelkjær, vil ikke kommentere Torkil Lauesens ansættelse, da han i begyndelsen af næste uge skal give økonomiudvalget en redegørelse for sagen.

»Men generelt er det i strid med kommunens regler at fastansætte medarbejdere uden stillingsopslag«, siger Hans Simmelkjær og tilføjer, at reglerne blev indskærpet før sommerferien i forlængelse af nepotismesagen om skoleborgmester Per Bregengaards ansættelse af sine egne børn.

Økonomiforvaltningen har tidligere på ugen givet en redegørelse til politikerne om Torkil Lauesens ansættelsesforhold. I den fremgår det, at han begyndte sin karriere i kommunen i 2000, hvor han blev aktiveret på Indre Nørrebro i forsøget med bydelsråd. Forinden havde Torkil Lauesen forgæves søgt omkring 50 stillinger.

Da forsøget stoppede blev Torkil Lauesen - ligesom alle andre ansatte i bydelen - overflyttet til andet arbejde i kommunen. Både bydelsrådet og forvaltningen har hele tiden været bekendt med hans fortid, som Torkil Lauesen ikke har forsøgt at skjule, står der i redegørelsen.

Annuller ansættelsen
I redegørelsen fra forleden var det Økonomiforvaltningens opfattelse, at »en afskedigelse af Torkil Lauesen på det foreliggende grundlag vil være usaglig og må forventes at medføre et økonomisk krav mod Københavns Kommune af en ikke ubetydelig størrelse«.

Et flertal i byrådet deler opfattelsen. Men ifølge de konservatives overborgmesterkandidat Mogens Lønborg stiller sagen sig nu i et nyt lys. Han går efter at få ansættelsen annulleret.

»Selvfølgelig burde Torkil Lauesens stilling være slået op, for hvorfor skulle alle de andre arbejdsløse akademikere i København ikke have lov til at søge jobbet. Det nærer fornemmelsen af, at det ikke er gået rigtigt for sig. Jeg klandrer ikke Torkil Lauesen for ansættelsen, men kun kommunen. Det eneste, jeg klandrer ham for, er hans handlingerne i 1980'erne«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce