Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Socialdemokraternes Pia Gjellerup (th) forlader Folketinget.
Foto: THOMAS SJØRUP

Socialdemokraternes Pia Gjellerup (th) forlader Folketinget.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pia Gjellerup forlader politik

Socialdemokraternes tidligere finansminister siger farvel til Folketinget efter næsten 20 år. Hun skifter til en lederstilling i DJØF.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En af Folketingets absolutte veteraner, socialdemokraten Pia Gjellerup, forlader Folketinget.

Efter små 20 år i Tinget skifter Gjellerup til en stilling som leder af Danmarks Jurist- og Økonomforbunds (DJØF) politiske afdeling.

»Det bliver et afgørende skift efter et langt livsafsnit i Socialdemokratiets og det politiske livs tjeneste. Lysten til at arbejde på nogle andre præmisser end den folkevalgtes har trukket i mig efter næsten 25 år i rampelyset«, siger Pia Gjellerup i en pressemeddelelse.

Har besat store poster
Pia Gjellerup, der er 48 år gammel, har siden sin debut i Folketinget i 1987 besat en række større poster, heriblandt knap et år som finansminister under Nyrup-regeringen i halvfemserne.

Hun har også været erhvervsminister og justitsminister i samme regering. Samt gruppeformand for Socialdemokraterne.

»For mig har det været en stor tilfredsstillelse at være med til alt arbejdet (...) Politik er et fascinerende håndværk. Det slidsomme og seje er den sikre ledsager til vigtige ryk og afgørende beslutninger«, siger Pia Gjellerup.

Med til at tegne perspektiver
Om de nye udfordringer i DJØF – der i øvrigt matcher hendes baggrund som advokat – siger Gjellerup:

»Jeg glæder mig til af al kraft at kunne deltage i DJØFs daglige funktioner og videre udvikling. DJØF’erne er kernearbejdskraft på det arbejdsmarked for viden, der i stigende grad bliver fundamentet for vores alles fremtid«.

Hun tilføjer:

»Det bliver fantastisk spændende at være med til at tegne perspektiverne for dette arbejdsmarked og til at udvikle de bedste vilkår for medlemmerne«.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden