Landskabet er fladt og ensartet. Markerne er firkantede og kun afgrænset af læhegn, der læner sig mod øst. Der er ingen tvivl: Vi er i Vestjylland.
Kort før målet skifter vejbelægningen fra asfalt til grus. Og pludselig skifter landskabet karakter. Forude ligger en gigantisk sø, og markerne afløses af enge. Da vi kommer tæt nok på, kan vi både se og høre de tusindvis af viber, som hviler roligt på engene.
Vi er ankommet til Filsø. En genskabt sø, som ligger omgivet af hedearealer bag klitrækken ved Henne Strand lidt nordvest for Varde. Den er nu Jyllands næststørste og Danmarks sjettestørste sø.
Men for to år siden var her kun bygmarker så langt øjet rakte i et landskab, der mindede betydeligt mere om hvedebæltet i det amerikanske Midtvesten end om dansk natur. Det ændrede sig radikalt, da en af landets største fonde, Aage V. Jensen Naturfond, købte søen og lod vandet kommet tilbage – simpelthen ved at stoppe dræningen af området.
Vi har en aftale med professor Kaj Sand-Jensen og hans kollega, lektor Theis Kragh, begge fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet. Vi mødes lige der, hvor kæden stopper motorkøretøjer i at køre ind i naturområdet. Til gengæld er der fri adgang for gående og cyklister.
Vi når kun lige at hilse pænt, inden Theis Kragh ivrigt peger op. Og ganske rigtigt. En kæmpe rovfugl svæver hen mod os. Det er havørnen. »En flyvende dør«, siger Theis Kragh om fuglen med et vingefang på et godt stykke over to meter.
Velkommen til naturen
Vi kan ikke andet end at gå videre ud i naturen. Vi går ad den øst-vest-gående grusvej, der skærer sig midt gennem søen. Vi er i nærkontakt med søen på begge af vejens sider, og professor Kaj Sand-Jensen er både benovet og begejstret.
»Det er fantastisk. Jeg havde aldrig troet, at det ville gå så hurtigt«.
Han taler om, at naturen har invaderet Filsø i et tempo, som har overrasket selv garvede biologer.
Og man tror ham. For det uøvede øje ser det ud, som om der altid har været natur her. Vandplanterne står tæt både under og over vandet, et sandt mylder af ænder og svaner snadrer lystigt blandt hinanden på det lave vand nær engene, en fiskehejre letter dovent, mens en vandrefalk svæver hen over hele sceneriet.
En helt speciel krydsning
Kaj Sand-Jensen er ekspert i vandplanter og forklarer: »Allerede denne sommer har vi fundet 35 arter af vandplanter i søen. I de allerbedste søer, vi har, kommer vi op på 36 arter. Det er temmelig overraskende«.
Som på bestilling ifører Theis Kragh sig waders, går ud i søen og begynder at hive vandplanter op. Kaj Sand-Jensen skubber brillerne op i panden og går i gang med at identificere fangsten.
»Her er både vandpest, børstebladet vandaks, kruset vandaks, flydende vandaks – og en almindelig sumpstrå«, konstaterer professoren. Han er særligt begejstret for, at der er fundet i alt tolv arter af vandaks samt en helt speciel krydsning.
Her lå en svinefarm
Det er svært at forestille sig, at der så sent som i 1990 blev etableret en intensiv svinefarm lige her, hvor vi står. Og inden da har området en lang historie med afvanding bag sig. En historie, der strækker sig mere end 150 år tilbage. I 1848 blev Henne Mølle købt af godsejere for at afvande Filsø, der dengang var mere end 20 km2 stor. Vandstanden faldt markant, og søen skrumpede ind til 7 km2.
I 1940 gik det så helt galt, set med naturens øjne. Kaj Sand-Jensen forklarer:
»Statens landvindingsudvalg blev stiftet, og ejerne af Filsø søgte om økonomisk støtte til at afvande søen helt. Det blev givet – og er et eksempel på Hedeselskabets dobbeltrolle, fordi selskabet både sad i landvindingsudvalget og pressede bevillingen igennem, hvorefter de som entreprenører gennemførte afvandingen med de selvsamme tilskud. Naturfredningsforeningen truede med fredning, men blev besnakket af Landbrugsministeriets departementschef, som lovede, at den midterste del af søen ville blive bevaret. Men de blev snydt«.
