Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Afvist. Tolken Aman i dansk tjeneste i Afghanistan. Nu har han fået en trussel fra Taleban, men han kan stadig ikke få visum til at søge asyl i Danmark. Til højre Talebans trusselsbrev til Aman.
Foto: PRIVATFOTO

Afvist. Tolken Aman i dansk tjeneste i Afghanistan. Nu har han fået en trussel fra Taleban, men han kan stadig ikke få visum til at søge asyl i Danmark. Til højre Talebans trusselsbrev til Aman.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk tolk på ny truet af Taleban

Tolk er igen truet på livet. Forsvarsminister ser ingen grund til at ændre praksis for sagsbehandling.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tirsdag aften modtog Aman forskrækket et brev, der er underskrevet Taleban, som nu har fundet vej til den 26-årige tidligere danske tolks hus i Afghanistans Paktia-provins.

»Retfærdigheden fra mujahedinerne i Det Islamiske Emirat Afghanistan vil ramme dig. Ligesom dette brev fandt dig, vil du også finde vej til mujahedinerbrødrenes hænder«, står der i brevet.

Jeg har ingen grund til at betvivle brevets autenticitet. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl.

Fra januar 2010 og to et halvt år frem arbejdede Aman, en tidligere engelsklærer, for danskerne under den indsats, der havde til formål at bygge bro mellem det danske militære engagement i Afghanistan og lokalbefolkningen.

Aman har siden fået afvist sin anmodning om visum til Danmark, hvor han ville søge asyl. Den såkaldte danske tolke-taskforce vurderede, at tolkens liv ikke var tilstrækkeligt truet. Det skete på trods af et tidligere trusselsbrev fra Taleban til Aman i marts 2011.

På baggrund af akter i Amans sag har Politiken tidligere beskrevet, hvordan tolken mener, at hans sag er blevet fejlbehandlet. Tolkepakken, der blev indført i 2012 for at hjælpe truede afghanske tolke, giver imidlertid ikke tolke i Amans situation mulighed for at klage over afslag.

Tolken har siden frygtet, at Taleban vil opsøge ham og dræbe ham.

Han er ved at blive ladt i stikken, selv om brevet med al tydelighed beviser, at truslen imod Aman er reel.

To sprogofficerer vurderer over for Politiken, at Talebans nye trusselsbrev er autentisk. »Jeg har siddet med i hvert fald 50 af den slags skrivelser, og jeg har ingen grund til at betvivle brevets autenticitet. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl«, siger Johannes Wedell-Bollmann, der er tidligere sprogofficer for de danske styrker i Afghanistan.

Situationen bekymrer officer Jens Svensson, der var udsendt på det danske hold 10 og i 2010 arbejdede tæt sammen med Aman: »Han var meget opsat på at gøre et rigtig godt stykke arbejde og havde en professionel tilgang til det at være tolk. Men nu er han ved at blive ladt i stikken, selv om brevet med al tydelighed beviser, at truslen imod Aman er reel«.

LÆS DEBAT

Brevet, der er underskrevet af en af Talebans ledere i Paktia-provinsen, mullah Abdul Karim Tufaan, kræver, at Aman »omgående tilslutter sig« oprørsbevægelsen som kriger eller betaler et beløb svarende til 60.000 kroner, hvis han vil undgå, at Taleban gør alvor af mordtruslerne.

Aman har siden tirsdag opsøgt den danske ambassade i Kabul, som ifølge tolken har afvist ham.

Syv tolke har fået asyl

Muligheden for asyl til de afghanske tolke kom med indførelsen af den tolkepakke, der blev vedtaget med bredt politisk flertal i 2012.

I aftaleteksten understreges, at »ingen tolke og andre lokalt ansatte, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, bliver ladt i stikken«. Men siden har flere sager sået tvivl om, hvorvidt tolkene får den fornødne hjælp.

Ifølge en ny rapport om den danske tolkesituation fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har 42 afghanske tolke, som har arbejdet for Danmark, fået afslag på hjælp.

Blandt de 151, der har henvendt sig til Danmark, har 24 fået hjælp lokalt i Afghanistan, mens 7 har fået asyl i Danmark. 23 tolke har fået hjælp af Storbritannien.

Antropolog og forsker ved DIIS Sine Plambech, der er medforfatter til rapporten, mener ikke, at Danmark har haft en overordnet plan i forhold til tolkenes situation ved en militær tilbagetrækning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man kan ikke komme uden om, at staten holdes ultimativt til ansvar for tolkenes sikkerhed. Og det her bliver jo et spørgsmål om tolkenes sikkerhed, fordi en tilbagetrækning er så usikker«, siger hun og tilføjer, at tolkenes akutte behov for hjælp ikke altid kan vente på et omstændeligt bureaukrati.

Flere tolke for blandt andre de amerikanske styrker er blevet dræbt af Taleban.

LÆS DEBAT

Truslen har fået lande som Australien, Norge og New Zealand til at droppe den individuelle sagsbehandling og give alle eller store dele af deres afghanske tolkemedarbejdere asyl. Danmark bør derfor følge trop, mener vicegeneralsekretær i Amnesty Danmark Trine Christensen.

Politiken har været i kontakt med ambassaden i Kabul, der henviser til Danmarks tolke-taskforce. Her vil man ikke udtale sig og henviser til forsvarsminister Nicolai Wammen (S), som ikke mener, at der er behov for at imødekomme tolke med akutte trusler anderledes end andre tolke:

»Jeg synes, det er fint og meget naturligt, at man på ny kan tage sager op, hvis der kommer nye oplysninger«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden