Tirsdag aften modtog Aman forskrækket et brev, der er underskrevet Taleban, som nu har fundet vej til den 26-årige tidligere danske tolks hus i Afghanistans Paktia-provins.
»Retfærdigheden fra mujahedinerne i Det Islamiske Emirat Afghanistan vil ramme dig. Ligesom dette brev fandt dig, vil du også finde vej til mujahedinerbrødrenes hænder«, står der i brevet.
Jeg har ingen grund til at betvivle brevets autenticitet. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl.
Johannes Wedell-Bollmann, tidligere sprogofficer
Fra januar 2010 og to et halvt år frem arbejdede Aman, en tidligere engelsklærer, for danskerne under den indsats, der havde til formål at bygge bro mellem det danske militære engagement i Afghanistan og lokalbefolkningen.
Aman har siden fået afvist sin anmodning om visum til Danmark, hvor han ville søge asyl. Den såkaldte danske tolke-taskforce vurderede, at tolkens liv ikke var tilstrækkeligt truet. Det skete på trods af et tidligere trusselsbrev fra Taleban til Aman i marts 2011.
På baggrund af akter i Amans sag har Politiken tidligere beskrevet, hvordan tolken mener, at hans sag er blevet fejlbehandlet. Tolkepakken, der blev indført i 2012 for at hjælpe truede afghanske tolke, giver imidlertid ikke tolke i Amans situation mulighed for at klage over afslag.
Tolken har siden frygtet, at Taleban vil opsøge ham og dræbe ham.
Han er ved at blive ladt i stikken, selv om brevet med al tydelighed beviser, at truslen imod Aman er reel.
Jens Svensson, officer
To sprogofficerer vurderer over for Politiken, at Talebans nye trusselsbrev er autentisk. »Jeg har siddet med i hvert fald 50 af den slags skrivelser, og jeg har ingen grund til at betvivle brevets autenticitet. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl«, siger Johannes Wedell-Bollmann, der er tidligere sprogofficer for de danske styrker i Afghanistan.
Situationen bekymrer officer Jens Svensson, der var udsendt på det danske hold 10 og i 2010 arbejdede tæt sammen med Aman: »Han var meget opsat på at gøre et rigtig godt stykke arbejde og havde en professionel tilgang til det at være tolk. Men nu er han ved at blive ladt i stikken, selv om brevet med al tydelighed beviser, at truslen imod Aman er reel«.
LÆS DEBAT
Brevet, der er underskrevet af en af Talebans ledere i Paktia-provinsen, mullah Abdul Karim Tufaan, kræver, at Aman »omgående tilslutter sig« oprørsbevægelsen som kriger eller betaler et beløb svarende til 60.000 kroner, hvis han vil undgå, at Taleban gør alvor af mordtruslerne.
Aman har siden tirsdag opsøgt den danske ambassade i Kabul, som ifølge tolken har afvist ham.
Syv tolke har fået asyl
Muligheden for asyl til de afghanske tolke kom med indførelsen af den tolkepakke, der blev vedtaget med bredt politisk flertal i 2012.
I aftaleteksten understreges, at »ingen tolke og andre lokalt ansatte, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, bliver ladt i stikken«. Men siden har flere sager sået tvivl om, hvorvidt tolkene får den fornødne hjælp.
Ifølge en ny rapport om den danske tolkesituation fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har 42 afghanske tolke, som har arbejdet for Danmark, fået afslag på hjælp.
Blandt de 151, der har henvendt sig til Danmark, har 24 fået hjælp lokalt i Afghanistan, mens 7 har fået asyl i Danmark. 23 tolke har fået hjælp af Storbritannien.
Antropolog og forsker ved DIIS Sine Plambech, der er medforfatter til rapporten, mener ikke, at Danmark har haft en overordnet plan i forhold til tolkenes situation ved en militær tilbagetrækning.
