Danske søer er for store til deres bokse: Må sove med hovedet på fodertruget

Svineproducenten sparer tid og penge ved at fiksere søer i såkaldte farebokse. Men produktionsformen koster dyrt målt i dyrevelfærd.

Nye tal indsamlet i 5 tilfældigt udvalgte besætninger viser, at 13 procent af de opmålte søer i farestalden er længere end selve boksen, de står i. Det giver dem problemer med at rejse og lægge sig, og de må lægge hovedet ind under fodertruget eller oven på det for at kunne hvile i boksen.

Resultatet blev præsenteret af seniorforsker Lene Juul Pedersen fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, da fødevareminister Dan Jørgensen (S) for et par uger siden holdt dyrevelfærdskonference.

»Det er et dyrevelfærdsproblem, fordi søerne har svært ved at rejse sig og lægge sig uhindret og hvile uproblematisk, når de ikke kan bevæge sig uden at støde på inventaret i boksen«, siger Lene Juul Petersen.

Søer er normalt først fuldt udvokset, når de får deres fjerde eller femte kuld. Af tallene fra stikprøven fremgår det, at især de udvoksede søer har problemer med at være i fareboksene. Resultaterne viser således, at omkring 30 procent af de udvoksede søer er længere end de bokse, de er opstaldet i.

Tallene, der er indsamlet af specialestuderende Ida Vesterdal, tager udgangspunkt i en tilfældigt udvalgt stikprøve på 196 søer i 5 besætninger, men ifølge Lene Juul Pedersen kan resultatet med stor sandsynlighed overføres til landets øvrige besætninger.

Der er over en million søer i Danmark, som hvert år tilbringer mere end to måneder i en af de cirka 300.000 fikseringsbokse i de danske farestalde, hvor deres unger kommer til verden.

Trykskader og sår

Fordelen for svineproducenten ved fikseringen i farestalden er, at den er plads- og arbejdsbesparende. Man har styr på gødningen, der altid ryger samme sted hen og derfor er let at skaffe af vejen. Nogle undersøgelser peger desuden på, at fikseringen har en gavnlig effekt på den høje pattegrisdødelighed, mens andre undersøgelser peger i den modsatte retning, fortæller Lene Juul Pedersen.

Fikseringens ulemper handler om dyrenes trivsel, når deres bevægelsesfrihed er indskrænket. Pladsen er ofte for trang til, at de omkring 300 kilo tunge søer kan »lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær«, som loven foreskriver.

Desuden betyder pladsproblemerne, at fareboksen kan give søerne trykskader og sår, forklarer Lene Juul Pedersen. Alternativet til fikseringsbokse er farestier med løsgående søer. Farestierne udgør i dag under 1 procent af det konventionelle brug, selv om det giver søerne bedre dyrevelfærd.

»Søer i bokse kan ikke få deres adfærdsmæssige behov tilgodeset. Det er et anerkendt velfærdsproblem«, siger Lene Juul Pedersen.

Er oprørt over det store antal søer

Hos Dyrenes Beskyttelse er chefkonsulent Birgitte Damm oprørt over det store antal søer, der ikke kan være i deres bokse. Hun påpeger, at årtiers forskning har dokumenteret, at fikseringen er »stærkt lidelsesvoldende«.

»Det er rystende, at så mange søer rent fysisk er for store til de fikseringsbokse, man vil have dem mast ind i. Det udstiller, hvor ekstrem en metode fiksering af søer er. Problemet er stillet på spidsen for de største søer, men det er jo ikke meget bedre for de øvrige søer, der kun har få centimeter i bredden og længden ud over deres egen krops størrelse«, siger Birgitte Damm.

»Det er, som om man glemmer, at søerne er levende dyr, når man på den måde låser dem fast som føde- og ammemaskiner mellem tætsluttende jernbøjler. Fikseringsbokse fratager soen enhver mulighed for at udvise naturlig adfærd og få opfyldt sine behov. Det er helt uacceptabelt«, siger hun.

Minister har iværksat kontrolkampagne

Fødevareminister Dan Jørgensen har ikke ønsket at stille op til interview, men i en skriftlig kommentar slår han fast, at svineproducenterne skal overholde loven om tilstrækkelig plads til søerne.

»Det er ganske enkelt ikke rimeligt over for dyrene, hvis det viser sig, at 13 procent af søerne har for lidt plads. Og selvfølgelig skal det have en mærkbar konsekvens for de landmænd, der overtræder reglerne«.

Ministeren tilføjer, at han tidligere på året iværksatte en kontrolkampagne om netop pladsforhold for søer. Resultatet kommer til at indgå i ministerens vurdering af, om der skal iværksættes yderligere initiativer.

Hvis bare forbrugerne ville betale

Den fælles målsætning for landbruget og regeringen lyder, at 10 procent af de 300.000 søer i farestaldene skal gå frit i 2020, og at alle søer på sigt skal gå fri. Regeringen har oprettet millionpuljer, som svineproducenter kan søge for at få tilskud til at etablere stalde med løsdrift for søerne. Men de økonomisk trængte svinebønder har svært ved at finde penge til nye stalde, så indtil videre er der kun etableret omkring 900 løsdriftspladser i fareafdelingerne med puljestøtte.

Brancheforeningen Danske Svineproducenter er enig med fødevareministeren i, at søerne skal have den plads i fareboksene, som loven foreskriver. Men formand Henrik Mortensen vil ikke kommentere tallene fra stikprøven, før han har studeret dem nærmere. Han siger, at der først for alvor kommer flere søer i løsdrift, når forbrugerne begynder at efterspørge svinekød, som er produceret med større krav til dyrevelfærd. Henrik Mortensen siger, at intet tyder på, at forbrugerne er villige til at betale for, at søerne kommer ud af fikseringsboksene.

»Man kan ikke tvinge et marked et sted hen, hvis ikke forbrugerne er villige at betale. Der er simpelthen ikke forbrugere nok, der vil give den ekstra pris, som en anderledes produktion vil koste. Det bliver bare et dyrere produkt, og der er ikke nok til at købe dem«, siger han.