Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Støtte. Laura Bech Hansen får støtte fra sine forældre til blandt andet mad, medicin, sundhedsforsikring og kiropraktor. Hun er på SU, og ifølge hende selv ville alternativet til forældrestøtten være at tage et lån.
Foto: Finn Frandsen

Støtte. Laura Bech Hansen får støtte fra sine forældre til blandt andet mad, medicin, sundhedsforsikring og kiropraktor. Hun er på SU, og ifølge hende selv ville alternativet til forældrestøtten være at tage et lån.

Danmark

Studerende: »Det er skidesvært at bede sine forældre om penge«

Esben Østergaard Hansen og Laura Bech Hansen er studerende og får begge økonomisk støtte fra deres forældre. De betragter det som en nødvendighed, fordi alternativet for dem er at gældsætte sig.

Danmark

Mad et par gange om måneden, medicin, sundhedsforsikring, tandlægeregninger, besøg hos kiropraktor og en lav husleje i forældrekøbslejligheden på Amager. Måske en vinterjakke i ny og næ. Det er nogle af de ting, 23-årige franskstuderende Laura Bech Hansen får støtte til af sine forældre.

26-årige Esben Østergaard Hansen, der læser sin kandidat på DTU, fik økonomisk støtte af sine forældre, da en længere periode med sygdom betød, at han løb tør for SU, mens han læste sin bachelor.

De to er dermed nogle af de studerende, der får økonomisk opbakning fra forældre, mens de er under uddannelse.

En analyse foretaget af Danske Studerendes Fællesråd viser, at mange unge får forskellige former for hjælp hjemmefra, mens de er studerende og på SU. Hele 75 procent af alle studerende får gratis måltider af forældrene, mens 50 procent enten får eller låner penge af mor og far, mens de er under uddannelse.

Undersøgelsen viser også, at der er sammenhæng mellem, hvor meget støtte den studerende får, og forældrenes uddannelsesniveau.

Hvis ikke jeg fik hjælp, ville jeg skulle tage et lån. Og det er deprimerende at tænke på

Hvor børn af veluddannede forældre er den gruppe, der får mest støtte hjemmefra ved siden af SU’en, er børn af forældre med grundskolen som højeste uddannelsestrin mere tilbøjelige til at finansiere livet som studerende ved at gældsætte sig med dyre forbrugslån.

31 procent af de studerende med forældre med en lang videregående uddannelse har et forbrugslån, mens det samme gælder for 48 procent af børn af forældre med en grundskoleuddannelse.

En måde at undgå gæld

»Umyndiggørende« er det ord, Laura Bech Hansen bruger om den økonomiske støtte, hun modtager fra sine forældre, der arbejder som henholdsvis bibliotekar og uddannelsesvejleder. De betaler flere faste udgifter for hende, og lejligheden, som Laura Bech Hansen deler med sin søster, er et forældrekøb.

»Jeg er opdraget med, at man som udgangspunkt selvfølgelig skal betale for sine ting selv«, siger Laura Bech Hansen.

»Og i virkeligheden føles det ret umyndiggørende, at jeg er 23 år og ikke kan betale for at leve selv«, siger siger Laura Bech Hansen.

Føler du dig forkælet?

»Ja, jeg kan godt føle mig forkælet. Men på den anden side ved jeg jo også, at boligmarkedet er helt ad helvede til, og at jeg kun skal være glad for at kunne sidde i en forældrekøbslejlighed«.

»Og hvis ikke jeg fik hjælp, ville jeg skulle tage et lån. Og det er deprimerende at tænke på«, siger Laura Bech Hansen.

Netop tanken om gæld er afgørende for, at Laura Bech Hansen takker ja til hjælp fra mor og far.

»Jeg vil klart helst undgå at gældsætte mig. Og så må jeg lige leve med, at det er sådan, det hænger sammen i nogle år. Mine forældre havde selv SU-lån, og de taler altid om, hvor frygteligt det var at komme af med«.

Ifølge Laura Bech Hansen ville hun uden den faste støtte fra forældrene have svært ved at dække de forskellige faste udgifter, hun selv står for at betale. Det drejer sig om blandt andet mobilregning, internet, licens og forsikring. Ifølge Laura Bech Hansen betaler forældrene det, der er »need to have«, mens hun selv har valgt at at stå for alt, hvad der er »nice to have«.

Forældrenes støtte betyder også, at Laura Bech Hansen kan bruge al sin fritid på frivilligt arbejde i Studenterrådet på Københavns Universitet, hvor hun i øjeblikket læser på sin bachelor i fransk og dansk.

Hvis du føler dig umyndiggjort af at få støtte fra dine forældre, ville det så ikke give mening at få et betalt studiejob?

»Jo, det kan du sige. Men jeg skal formentlig arbejde, fra jeg er 25, til jeg er 75. Jeg skal nok få arbejdet i mit liv. Og når jeg så er heldig at have mulighed for kun at lave frivilligt arbejde nu, så vil jeg gerne det«, siger Laura Bech Hansen.

Forældrestøtte var afgørende

Ingeniørstuderende Esben Østergaard Hansen på 26 får i dag hjælp til at betale sin telefonregning og forsikring af sin far, der er ingeniør, og mor, der er ergoterapeut.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men tidligere i sin uddannelse fik Esben en helt anden type økonomisk hjælp fra sine forældre. En depression gjorde, at han var nødt til at skære ned på timeantallet på sin bacheloruddannelse. Han løb derfor tør for SU, mens han samtidig ikke var berettiget til sygedagpenge.

SE OGSÅ:

I knap et år overførte Esbens forældre derfor, hvad der svarer til en SU hver måned, så han kunne blive på studiet og færdiggøre sin bachelor.

»Det er skidesvært at spørge sine forældre om penge. Men de var heldigvis rimelig large«, siger Esben Østergaard Hansen.

Ifølge ham selv var han næppe kommet i mål med bacheloruddannelsen og videre på kandidaten, hvis ikke hans forældre havde trådt til med økonomisk hjælp:

»Jeg er sikker på, jeg var endt med at droppe ud. Det der med at gældsætte sig bare for at leve, det kunne jeg ikke overskue«, siger Esben Østergaard Hansen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce