Omar El-Hussein blev fanget af et overvågningskamera efter sit første terrordrab i 2015, hvor han skød et tilfældigt offer ned ud for kulturhuset Krudttønden på Østerbro. Senere myrdede han en vagt ved synagogen i Indre By.
Foto: Foto Politi

Omar El-Hussein blev fanget af et overvågningskamera efter sit første terrordrab i 2015, hvor han skød et tilfældigt offer ned ud for kulturhuset Krudttønden på Østerbro. Senere myrdede han en vagt ved synagogen i Indre By.

Danmark

Fakta: De danske terrorsager

Politiet har hidtil efterforsket adskillige terrorsager i Danmark.

Danmark

Der har gennem årene været flere terrorsager med tilknytning til mål i Danmark. I flere tilfælde er gerningsmænd idømt langvarige fængselsstraffe, mens andre er endt med frifindelser for terror.

Her er en række af de sager, der har skabt overskrifter siden bombeattentaterne mod synagogen og et amerikansk luftfartsselskab i 1985.

Syrer fra Tyskland ville angribe i Danmark:

To syriske flygtninge - en fra Tyskland og en fra Sverige - ville tilsyneladende angribe tilfældige ofre i København med bomber og knive.  De blev afsløret, da den ene blev afvist ved ankomsten med færgen i Rødby.
Foto: Astrid Dalum

To syriske flygtninge - en fra Tyskland og en fra Sverige - ville tilsyneladende angribe tilfældige ofre i København med bomber og knive. De blev afsløret, da den ene blev afvist ved ankomsten med færgen i Rødby.

I juli 2017 dømmes en 21-årig syrisk flygtning ved Retten i Ravensburg i Tyskland seks og et halvt års fængsel for at have planlagt et bombeangreb i København på vegne af terrororganisationen Islamisk Stat. Han var i november året forinden blevet standset i Rødby, da han ville kom med en færge til Danmark med 17.000 tændstikkker, fyrværkeri og to køkkenknive i bagagen. Han blev nægtet indrejse og sendt retur til Tyskland, hvor han blev anholdt.

I december 2017 fængsles en 30-årig syrisk asylansøger fra Sverige for at have planlagt at angribe tilfældige ofre i København med knive. Han havde også planer om bombeangreb i hovedstaden. Angrebet skulle ifølge politiets mistanke begås sammen med den 21-årige landsmand fra Tyskland. Den 30-årige var i april 2017 tiltalt for at have begået et brandattentat mod en shiamuslimsk moské i Malmø, men blev frifundet. Efterretningstjenesten Säpo forsøgte at tilbageholde manden af hensyn til landets sikkerhed, men han kunne ikke udvises og måtte af hensyn til hans menneskerettigheder derfor sættes på fri fod.

Forberedte angreb på to skoler:

Betjente bevogter terrortruet skole i København.
Foto: Martin Lehmann

Betjente bevogter terrortruet skole i København.

I januar 2016 anholdes en 15-årig pige i Kundby nær Holbæk og hendes bekendte, en 24-årig tidligere syrienskriger, der sigtes for forberedelse af terror.

De har anskaffet bombemanualer og hun har tilsyneladende forsøgt at fremstille sprængstoffet TATP.

Han løslades efter et år, mens hun bliver tiltalt for at have forberedt angreb på en jødisk skole i København og en folkeskole i Fårevejle. Ifølge anklagemyndigheden gennemførte hun ikke planerne af den simple grund, at den ordre, hun tilsyneladende ventede på, ikke blev givet.

Hun blev fundet skyldig i forsøg på terrorisme og fik ved en dom i Østre Landsret otte års fængsel.

Omar El-Hussein myrdede to civile og sårede flere betjente under sine terroraktioner.
Foto: MORTEN FOGDE

Omar El-Hussein myrdede to civile og sårede flere betjente under sine terroraktioner.

Synagogen og et møde om ytringsfrihed:

Den 14. februar 2015 afholdes et debatmøde om ytringsfriheden i kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København.

Den svenske kunstner Lars Vilks deltog. Han trues på livet og lever under politibeskyttelse, fordi han har tegnet muslimernes profet Muhammed som en hund.

En mand med et maskingevær dukker under mødet op ved bygningen og åbner ild mod indgangen. En civil bliver dræbt og tre politifolk kvæstes. Gerningsmanden forsvinder i en kapret bil.

Natten efter åbner en person ild mod en vagt ved den jødiske synagoge i Krystalgade. En vagt omkommer. To politifolk, der beskytter bygningen, såres af skud.

Og ved 05-tiden bliver den formodede gerningsmand skudt og dræbt af politiet, da han skal anholdes ved en adresse på Nørrebro. Han skyder mod betjentene, da de råber ham an og dør, da de besvarer ilden.

Efterfølgende tiltales fire fra hans omgangskreds for at bistå med et terrorangreb, men de frifindes i Københavns Byret.

Somaliske brødre:
To dansk-somaliske brødre anholdes i maj 2012, mistænkt for at forberede en terrorhandling. Flere adresser i Aarhus ransages.

Den ældste af brødrene menes at have været på træningslejr hos terrororganisationen al-Shabaab i Somalia som led i forberedelserne.

I februar 2013 bliver de tiltalt for terrorfinansiering og terrortræning.

I Retten i Aarhus erklærer den yngste, at han sympatiserer med al-Shabaab, men han nægter sammen med sin bror sig skyldige i anklagen om terrorstøtte og terrortræning. De fik 3 år og 6 måneders fængsel.

Den straf nedsætter landsretten i juni 2014 til fængsel i to år: Der var kun tale om forsøg på terrortræning, konkluderer dommerne.

Venstreekstremister:

Brandhærgede politibusser foran Politiskolen i Brøndby efter ildspåsættelsen.
Foto: Miriam Dalsgaard

Brandhærgede politibusser foran Politiskolen i Brøndby efter ildspåsættelsen.


Fem unge fra den yderste venstrefløj tiltales i april 2012 for forsøg på terror efter en række politisk motiverede ildspåsættelser og forsøg på brandstiftelse mod blandt andet Politiskolen, pelsvirksomheder, bankfilialer og mod den græske ambassade.

Gruppens tiltales også for at have planlagt at sætte ild Christiansborg, Justitsministeriet, Integrationsministeriet og Livgardens Kaserne samt på den religiøse sekt Faderhusets ejendom på Lolland.

Den har ifølge politiet planlagt og forberedt angrebene under møder på Christiania. Gruppen blev anholdt på fersk gerning, da den forsøgte at sætte ild til Politiskolen i Brøndbyøster.

Gruppen blev frifundet for terror i Københavns Byret, der i december 2012 alene dømte dem for ildspåsættelse.

JP/Politikens Hus:

Politikens Hus skulle ifølge planerne været stormet af gerningsmænd, der ville myrde løs i bygningen.
Foto: Jens Dresling

Politikens Hus skulle ifølge planerne været stormet af gerningsmænd, der ville myrde løs i bygningen.


Fire mænd fra Sverige tiltales i marts 2012 for at forberede et terrorangreb mod avishuset på Rådhuspladsen, der huser Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladets redaktioner. Gruppen var gennem længere tid blevet skygget af det svenske sikkerhedspoliti Säpo, der fulgte tre af mændene fra Stockholm ned mod København. De mødtes med en dansk vært ved Tivoli i nattetimerne den 29. december. Han installerede dem i en lejlighed i Herlev, der imidlertid blev videofilmet af PET.

Da gruppen - Mounir Ben Mohamed Dhahri, Munir Awad og Omar Abdalla Aboelazm - under morgenbønnen bad om Allahs velsignelse til at dræbe de vantro og gjorde klar til at forlade stedet, slog antiterrorkorpset til og anholdt dem. De havde en pistol og en maskinpistol med sig. Samt strips, så de kunne bagbinde de ofre, der tilsyneladende skulle slås ihjel ved at få halsen skåret over under angrebet.

Gruppens fjerdemand, Sahbi Ben Mohamed Zalouti, blev anholdt af politiet i Stockholm samtidig med aktionen i Herlev.

Retten i Glostrup idømte i juni 2012 de fire hver 12 års fængsel.

Tjetjenersagen:

Lors Dukajev blev anholdt i Ørstedsparken.
Foto: Peter Hove Olesen

Lors Dukajev blev anholdt i Ørstedsparken.


Den tjetjensk-belgiske Lors Dukajev bliver såret ved en eksplosion den 10. september 2010 på et toilet på Hotel Jørgensen ved Nørreport i det indre København.

Han var i færd med at færddiggøre en bombe, da den eksploderede. Manden flygtede, men blev nogen tid efter fundet kvæstet i Ørstedsparken nær hotellet.

Manden viste sig at have skjult bombemanualer, sprængstofopskrifter og opildnende islamiske jihadvideoer hos sin veninde i Belgien.

Han havde ifølge tysk efterretningstjeneste også kontakt til terrormistænkte muslimer i Sydtyskland.

I maj året efter dømmes han for at have planlagt at sende en brevbombe til Jyllands-Posten i Aarhus. Københavns Byret takserede terrorforsøget til 12 års fængsel.

Westergaardsagen:

Muhudiin Muhammed Geele fik ti års fængsel og udvisning for sit terrorangreb på muhammedtegneren.
Foto: DREYER METTE/Politiken-Tegning

Muhudiin Muhammed Geele fik ti års fængsel og udvisning for sit terrorangreb på muhammedtegneren.


En somalier med tilknytning til terrororganisationen al-Shabaab trænger bevæbnet med en økse og en kniv ind i Kurt Westergaards hjem i Aarhus for at slå avistegneren ihjel.

Det lykkes Westergaard at redde sit liv ved at forskanse sig i et særligt sikkerhedsrum i hjemmet.

Da politiet når frem, angriber somalieren straks betjentene, men uskadeliggøres, da politiet skyder ham i knæet og i hånden.

Manden idømmes i juni 2011 ved Vestre Landsret 10 års fængsel og udvisning fra Danmark.

Chicagosagen:

David Coleman Headleyblev fik 32 års fængsel for sine planer om at begå terror i Danmark og Indien Hans medgerningsmand fik 14 år.
Foto: Sadock Verna/AP

David Coleman Headleyblev fik 32 års fængsel for sine planer om at begå terror i Danmark og Indien Hans medgerningsmand fik 14 år.


Amerikansk politi afslørede i oktober 2009, at et par terrormistænkte tilsyneladende var i gang med at forberede et angreb mod Jyllands-Postens redaktioner i 2009. Sagen betegnes af myndighederne som en af de alvorligste det år.

To mænd - David Headley og Tahawwur Rana - mistænkes for at have arbejdet med at indhente oplysninger om målene i Danmark.

Blandt andet havde den ene besøgt og filmet avisens kontorer i Aarhus og København og samtidigt udforsket alternative bombemål såsom Hovedbanegården. Duoen undersøgte også muligheden for at dræbe Jyllands-Postens kulturredaktør og muhammedtegneren Kurt Westergaard.

Mændene kan muligvis også knyttes til det storstilede terrorangreb på den indiske by Mumbai i 2008, hvor gerningsmændene dræbte flere personer på blandt andet et par hoteller og i et jødisk gæstehus. De havde efter alt at dømme tæt kontakt til terrororganisationer i Pakistan.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tunesersagen:
To tunesiske mænd og en dansker af marokkansk afstamning mistænkes af PET for at have planlagt at dræbe Kurt Westergaard, der skabte tegningen af Muhammed med en bombe i turbanen. Der var ikke tilstrækkeligt med beviser til en domfældelse.

Tuneserne blev administrativt udvist, men da de ikke kan sendes til deres hjemland på grund af risikoen for tortur, førte afsløringen af terrorplanerne til den såkaldte tuneserlov.

Den indebar, at de mistænkte tunesere skulle opholde sig i Sandholmlejren, hvor de dagligt skulle møde op og melde deres tilstedeværelse.

Det standsede landsretten, der i 2010 fandt, at der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for, at PET's materiale var tilstrækkeligt. Den afgørelse stadfæstede Højesteret i juni året efter.

Glostrupsagen:

Abdulkadir Cesur under retssagen i Sarajevo.

Abdulkadir Cesur under retssagen i Sarajevo.


I oktober 2005 blev en dansktyrker og en svensker anholdt med 20 kilo sprængstof i Bosniens hovedstad Sarajevo. Få dage senere anholdt dansk politi fire unge mænd, som i forvejen var overvåget af PET.

Ifølge anklageskriftet var de fire mænd medlemmer af en skandinavisk terrorgruppe, som havde sendt to medlemmer af sted til Sarajevo som spydspidserne i en terroraktion. I februar 2007 blev alle fire tiltalte i Glostrup-sagen dømt skyldige af et nævningeting. Men de juridiske landsretsdommere brugte deres ret til at ændre nævningenes beslutning.

Tre af de tiltalte blev sat på fri fod på grund af manglende juridiske beviser, mens den dansk-jordanske Abdul Basit Abu-Lifa blev idømt syv års fængsel som Danmarks første terrordømte.

De to skandinaver, som blev anholdt i Bosnien, dansktyrkiske Abdulkadir Cesur og svenskbosniske Mirsad Bektasevic, fik henholdsvis over 13 og 15 års fængsel ved retten i Sarajevo.

Boghandleren fra Brønshøj:

Said Mansour er fradømt sit danske statsborgerskab for terrorstøtte, men kan ikke udvises til Marokko, fordi han risikerer at blive udsat for overgreb.
Foto: Finn Frandsen

Said Mansour er fradømt sit danske statsborgerskab for terrorstøtte, men kan ikke udvises til Marokko, fordi han risikerer at blive udsat for overgreb.


Said Mansour blev i april 2007 – som den første i Danmark – dømt for at opildne til terror. Det kostede ham tre og et halvt års fængsel i Københavns Byret.

Gennem sit forlag Al Nur Islamic Information har Said Mansour i årevis spredt jihadmateriale med henrettelser, krigsscener og flammetaler af kendte internationale terrorister.

Said Mansours materiale er fundet hos dømte terrorister flere steder i verden. Han har ifølge dommen fungeret som inspirator for de involverede i Glostrup - og Sarajevosagen.

Said Mansour - der har ændret sit fornavn til Sam - blev 4. december 2014 idømt fire års fængsel for atter en gang at have opfordret til terror.

Vollsmosesagen:

Sagen begyndte, da Politiets Efterretningstjeneste gennemførte en storstilet razzia på flere adresser i Vollsmose i Odense.
Foto: Lars Skaaning

Sagen begyndte, da Politiets Efterretningstjeneste gennemførte en storstilet razzia på flere adresser i Vollsmose i Odense.


Tre mænd fra Odense blev i 2007 dømt for at planlægge terroraktioner mod konkrete mål i Danmark. En enkelt tiltalt blev frifundet.

Sagen blev endeligt afsluttet i april 2008, da Højesteret forhøjede straffene mod de tre dømte, som modtog fængselsstraffe på mellem 5 og 12 år.

De tre mænd - Mohammed Zaher, Ahmed Khaldani og Abdallah Andersen - var især vrede over Jyllands-Postens Muhammedtegninger.

De havde anskaffet sig ingredienser til fremstilling af sprængstof og havde forud for anholdelsen blandet en mindre mængde af det farlige sprængstof TATP.

Glasvejssagen:

Polititeknikere i de to mænds lejlighed på Glasvej efter antiterroraktionen.
Foto: Jens Dresling

Polititeknikere i de to mænds lejlighed på Glasvej efter antiterroraktionen.


I starten af september 2007 slog PET til mod otte mænd i Storkøbenhavn. Ifølge PEt bestod gruppen af ’militante islamister’ med direkte forbindelse til ledende medlemmer af terrornetværket al-Qaeda.

Seks af mændene blev løsladt kort efter anholdelserne, mens to af mændene blev varetægtsfængslet.

Hammad Khürshid og Abdoulghani Tohki blev i byretten i oktober 2008 fundet skyldige i at have forberedt bombeterror og idømt henholdsvis 12 og syv års fængsel.

Landsretten skærpede i juni 2009 straffen for den enes vedkommende til otte års fængsel. Tokhi blev som afghansk statsborger sendt hjem efter afsoningen.

Egyptersagen:
Tre egyptere blev i 1993 anklaget for terrorforberedelser, blandt andet ved at have købt kemikalier til fremstilling af bomber.

Gruppen blev anklaget for at have planlagt bombeterror mod S-togstationer i Valby og på Nørreport.

Mistanken blev bestyrket af, at der var en forbindelse fra gruppen i Aarhus til den militante, muslimske organisation, der sprængte en kraftig terrorbombe i kælderen under World Trade Center i New York i 1993.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sagen endte imidlertid med, at de blev frifundet for terrorisme, men dømt for brandstiftelse i et jalousi-opgør.

North West Orient:

Den 22. juli 1985 eksploderer to bomber med kort tids mellemrum i det indre København.

Den ene er anbragt ved det amerikanske luftfartsselskab North West Orient Airlines i Imperial-bygningen i Vester Farimagsgade, hvor en forbipasserende kvæstes så alvorligt, at han dør få dage senere.

Den anden springer ved den jødiske synagoge i Krystalgade.

27 mennesker bliver indlagt. Senere bliver en tredje bombe fundet i Nyhavn. Den var oprindeligt blevet anbragt foran det israelske flyselskab El Als kontor på Vesterbro, men opmærksom borger troede, at gerningsmanden havde glemt tasken og standsede ham, så han kunne få den med. Derfor smed han den i havnen, inden han tog flyvebåden hjem til Sverige.

Gerningsmændene, fire palæstinensere, fik senere lange fængselsstraffe for forbrydelserne.

FOTOS

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce