Landmænd bytter marker med staten og hinanden og giver plads til nye søer

Vestenvinden er i topform. Den føler sig tydeligvis hjemme i Sønderjylland, når den brager hen over Bundsøs næsten 140 ubeskyttede hektar og får de små blishøns til at hoppe og danse på vandfladen som lystfiskeres korkpropper, når de bliver løftet af de små, krappe bølger.

Nok er søen på Nordals ikke mere end 2-3 meter dyb, men netop derfor bliver bølgerne lige så små og hidsige som de sort-hvide blishøns, der insisterer på, at det er sjovt at hoppe op og ned i hurtig takt med bølgerne.

Måske er det bare, fordi de er så glade for den nye sø, at de stædigt bliver liggende, for den er helt ny. Nærmere bestemt har søen 1-års fødselsdag i dag. Det var nemlig fredag 24. april 2015 klokken 15.00, at borgmester Erik Lauritzen (S) fra Sønderborg Kommune indviede den nye sø. En sø, der pludselig gik hen og blev den største på Als.

For kun to år siden lå her marker, som var naturstridige, fordi de lå under havets overflade, og derfor skulle der konstant pumpes for at holde jorden tør.

Jordfordeling skabte ny sø

»Ved at lade være med at dræne jorden og i stedet genskabe den sø, der lå her indtil midten af 1800-tallet, opfylder vi flere formål«, forklarer kontorchef Lene Sørensen fra NaturErhvervstyrelsen over kaffen og rundstykkerne på bagsædet i det hvide folkevognsrugbrød, som er et af styrelsens rullende kontorer. NaturErhvervstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet.

»Først og fremmest reducerer vi udledningen af kvælstof. Søen er med til at frigøre kvælstoffet til luften, hvor det er uskadeligt, i stedet for at det ender i fjorden, hvor det kan være med til at skabe iltsvind. Dernæst får vi mere natur til gavn og glæde for fugle, fisk og ikke mindst borgerne på Als«.

Bundsø er et godt eksempel på, at det kan lykkes at lave ny natur uden at efterlade en hale af vrede landmænd, som føler, at deres jord er blevet taget fra dem.

Lene Sørensen kommer nemlig fra NaturErhvervstyrelsens enhed for Natur og Jordfordeling, som er eksperter i at bytte rundt på landmænds jorder til gavn og glæde for naturen – og vel at mærke i samspil med landbruget. En proces kendt som jordfordeling.

I tilfældet med Bundsø har der været handlet med i alt 423 hektar jord mellem 30 lodsejere på i alt 46 ejendomme.

Et kæmpe puslespil, hvori der indgår masser af jordlodder, matrikelnumre, kopper kaffe og lange forhandlinger mellem en neutral opmand – kaldet planlæggeren – og de enkelte landmænd.

Slutresultatet er en sø, der er ejet af staten – samt en række landmænd, der nu er ganske tilfredse med deres ejendomme.

Agronom Kristian Eg Gadegaard fra NaturErhvervstyrelsen vender sig rundt fra førerpladsen i rugbrødet.

»Nogle af dem har fået bedre jorder i stedet for deres sø-lodder, mens andre har solgt og fået penge i lommen. Nogle vil måske godt pensioneres, mens andre er optaget af at få mere jord, så de også kan holde flere husdyr. Pointen er, at man skal forstå den enkelte jordejers motiver og handle derefter«, siger han.

»Det vigtigste er, at ingen føler sig snydt. Derfor kalder vi alle landmænd sammen til at starte med og beder dem om at hjælpe os med at udpege områdets allerbedste jord. Det sætter vi så til 100, og alle andre jorder vurderer vi op imod de 100. Det trækker ned, hvis jorden er meget våd eller meget sandet – og det trækker ned, hvis der er naturbeskyttelse på jorden«, fortæller Kristian Eg Gadegaard.

»På den måde får vi takseret alle matrikler, og når alle er enige om den taksering, kan man stille og roligt begynde at handle«.

Minister glad for jordfordeling

Det er ikke småting, der gennemføres med jordfordelingsværktøjet i disse tider.

Lodsejere og landmænd har i 2015 handlet og byttet jorder i rekordtempo. På i alt 439 landbrugsejendomme er landbrugsjord blevet omdannet til vådområder, der mindsker udledningen af kvælstof.

Vådområderne er alle led i at nedbringe udledningen af kvælstof fra landbruget og er vedtaget i forbindelse med den politiske aftale om Grøn Vækst mellem regeringen og kommunerne i 2009.

Faktisk er der aldrig tidligere på et år indgået så mange jordfordelingsaftaler for at etablere vådområder under det danske landdistriktsprogram til reduktion af landbrugets kvælstofudledning.

SE OGSÅ:

19 jordfordelingssager fra 2015 betyder, at der i år og de kommende år etableres ca. 1.700 hektar med vådområder rundt omkring i Danmark. Dermed bliver et areal svarende til det dobbelte af Furesø – eller 10 gange Sprogø, som de fleste danskere kender fra krydsningen af Storebælt – omdannet til et oversvømmet område, hvor der bliver skabt ny natur, der samtidig mindsker landbrugets udledning af kvælstof.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er begejstret.

»Landbrug og natur kan sagtens gå hånd i hånd. Den store velvilje til at indgå jordfordelingsaftaler viser, at landbruget er interesseret i gøre en indsats for miljøet«. Han erkender, at det kræver diplomatisk snilde at gennemføre jordfordelingsprojekter.

»Det er klart, at det er følsomt at skulle handle og bytte jorder for mange landmænd, hvis familier måske har haft netop disse marker i generationer. Derfor vil jeg også rose de mange jordejere for deres bidrag til, at vi får gennemført projekterne«, siger ministeren.

NaturErhvervstyrelsen oplyser, at for at muliggøre de 19 projekter har der blandt de 439 landbrugsejendomme i alt været handlet og byttet 2.342 hektar.

Drømmer om at søen er tør

Tilbage ved Bundsø står gårdejer Lauritz Vestergaard Jepsen. Han ejede indtil for et par år siden 10,4 hektar i søen, fordelt på to marker.

»Det har været en større historie med den her jordfordeling. Vi er gået til fælles møder, men har forhandlet hver for sig. Prisen var ret fast, men de af os, der gennem tiden har betalt mest til pumpelauget, har også fået mest for jorden«.

Har du følt dig tvunget med?

»Det er jo frivillig tvang, for hvis ikke du ville, så tog de jo jorden fra dig«, siger Lauritz Vestergaard Jepsen.

Han hentyder til, at to lodsejere endte med at få deres jorder eksproprieret.

»Når det er sagt, så har vi haft en knippelgod forhandler på hele sagen. Han kiggede på et kort og talte med alle, og så kom han med ideer til, hvem der kunne tænkes at bytte med hinanden«.

Er det svært at skille sig af med jorden?

»Min far og bedstefar har jo dyrket jorden i søen. Nogle gange vågner jeg om natten og har drømt, at søen er tør igen, men jeg ved jo godt, det ikke passer«.

Gør det dig ked af det at se søen?

»Nej. Jeg går tur her rigtig tit. Det er et skønt område med masser af fugle og natur, og jeg vil rigtig gerne følge udviklingen. Men det er da lidt mærkeligt at se det hele under vand«. Lauritz Vestergaard Jepsen endte med at sælge sin jord.

»Jeg smadrede min skulder tilbage i 2001, så jeg ville hellere have pengene end mere jord«. Han har stadig 37 ha jord, som han bortforpagter.

NaturErhvervstyrelsen bekræfter, at to lodsejere blev eksproprieret, men siger, at det generelt sker meget sjældent.