Topscorer. Tre fjerdedele af danske unge har drukket alkohol inden for den sidste måned. De, der drikker, indtager gennemsnitligt 6,2 genstande på en aften - det højeste i EU og dobbelt så meget som EU-gennemsnittet.
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Topscorer. Tre fjerdedele af danske unge har drukket alkohol inden for den sidste måned. De, der drikker, indtager gennemsnitligt 6,2 genstande på en aften - det højeste i EU og dobbelt så meget som EU-gennemsnittet.

Danmark

Danske unge drikker dobbelt så meget som Europa-gennemsnittet

6,2 genstande per fest drikker danske unge, viser ny rapport.

Danmark

Der er ikke mange internationale mesterskaber, Danmark sidder sikkert på år efter år.

Men på et punkt er vi efterhånden vant til at indtage en klar førsteplads: Unges alkoholforbrug.

Rekorden i druk har de danske unge stadig, viser en ny kortlægning af europæiske unges brug af alkohol, cigaretter og stoffer, ESPAD.

Danske unge er dem, der fuldstændig uden sammenligning drikker sig mest fulde

Undersøgelsen er gennemført blandt 15-16-årige unge i 35 lande, og resultatet er klart:

Danmark er det land, hvor flest unge drikker alkohol i løbet af en måned, og når de drikker, drikker de dobbelt så mange genstande på en aften som gennemsnittet i Europa.

»Det mest alarmerende er, at danske unge er dem, der fuldstændig uden sammenligning drikker sig mest fulde. Det er tydeligt, at der er noget helt særligt på spil i Danmark – her er det simpelthen almindeligt at drikke sig meget beruset«, siger Kit Broholm, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Flere drikker mere

Der er tilmed også en større del af de unge, der kaster sig over de våde varer, end i andre europæiske lande.

Den danske del af undersøgelsen er gennemført blandt unge i 9. og 10. klasse.

Tre ud af fire svarer, at de har drukket alkohol inden for de seneste 30 dage, mens det kun gælder lige under halvdelen af de unge i det europæiske gennemsnit. Af alle de danske unge svarede 56 procent, at de havde drukket mere end fem genstande på en aften inden for den sidste måned. Det samme svarer 35 procent af de europæiske unge.

Når vi kan se, at de danske unge i dén grad drikker på den allermest sundhedskadelige og risikable måde, så må vi reflektere over, hvad for signaler vi sender til dem

Gennemsnitligt drikker de danske unge 6,2 genstande på en aften, hvor de indtager alkohol, mens det europæiske gennemsnit ligger på halvdelen - 3,1 genstande.

Den adfærd afspejler ifølge Kit Broholm, at danske unge i langt højere grad end i andre europæiske lande opfatter alkohol som noget, man drikker for at blive voldsomt beruset, frem for noget, man nyder. Og den opfattelse starter hos de voksne, mener hun.

»De unges normer og adfærd er en afspejling af de ting, de møder omkring sig, så når vi kan se, at de danske unge i den grad drikker på den allermest sundhedsskadelige og risikable måde, så må vi reflektere over, hvilke signaler vi sender til dem både i familierne, i skolerne og på samfundsniveau«, siger hun.

Blander nordisk og sydeuropæisk drikkekultur

Lektor Jakob Demant fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet forsker i unges alkoholkultur. Han forklarer, at danske unge på 15-16 år generelt forbinder det at drikke sig fuld med et udtryk for modenhed.

»Det er unikt for Danmark og nogle enkelte andre lande, at vi har en stærk fuldskabskultur, hvor det at turde beruse sig og skabe den kropslige forandring, det er at blive fuld, i høj grad hænger sammen med at fremstille sig selv som en, der er moden. En, der er selvstændig og selv kontrollerer, hvordan han eller hun styrer sit ungdomsliv«, siger Jakob Demant.

Han påpeger, at både forældre og samfundet generelt er med til at understøtte, at alkohol i store mængder er en del af ungdomslivet. Det særlige ved Danmark er, at vi både er påvirket af den nordiske drikkekultur, som er kendetegnet ved, at man drikker relativt sjældent, men til gengæld meget ad gangen, og af den sydeuropæiske tilgang, hvor alkohol er på bordet oftere, men til gengæld i mindre mængder.

»På den måde er Danmark en specialcase og skiller sig ud i Europa. Men der er ingen tvivl om, at blandt danske unge må det gerne kunne ses og mærkes, at man har drukket«, siger Jakob Demant, men pointerer dog, at der de seneste år er blevet en større rummelighed blandt unge over for de af kammeraterne, der ikke ønsker at drikke alkohol.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ikke længere givet, at alle i en klasse kan samles om at drikke sig fulde, og det bliver også accepteret på fin vis. Men der er altså stadig status i at drikke sig fuld«.

Fald skyldes præstationskultur

Selv om tallene er høje, er der faktisk på flere områder sket et fald i de danske unges alkoholforbrug.

I 2011, hvor den europæiske undersøgelse sidst blev gennemført, drak de unge gennemsnitligt 6,5 genstande og altså mere end de nuværende 6,2 genstande.

I samme periode har der dog været et større fald i den samlede europæiske alkoholforbrug, så ifølge Kit Broholm skyldes faldet nærmere strukturelle ændringer, end at tingene har rykket sig i Danmark. Hun peger på de stigende præstationskrav i samfundet som en mulig forklaring, fordi de unge ganske enkelt er nødt til at skrue ned for alkoholindtaget for at kunne præstere på det niveau, der forventes af dem.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce