0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritik af Khader efter afskrift i bog

Der er både skuffelse og tilfredshed i indvandrerkredse, hvor det radikale folketingsmedlem Naser Khader længe har været omstridt - og mistænkt for at skrive af.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

'Sagde jeg det ikke nok'.

Det er en typisk reaktion i danske indvandrermiljøer, efter Politiken i går afslørede, at den radikale politiker Naser Khader, ved revideringen af sin bestseller 'Ære og skam', har skrevet af fra to af sine kritikere.

Naser Khader er i forvejen omstridt, fordi han har gjort karriere som det, hans kritikere kalder en kokosnød: brun uden på og hvid indeni.

I dele af indvandrermiljøet har det længe været kendt, at 'Ære og skam' bl.a. byggede på bøger af den danske muslimske forfatter Aminah Tønnsen og stiftspræst, dr.theol. Lissi Rasmussen.

Beundret for sit mod
Økonomen Muharrem Aydas, der tidligere stod i spidsen for paraplyorganisationen Poem og nu leder Etnic.dk, har længe set op til Naser Khader, »fordi vi nogenlunde er jævnaldrende, og fordi meget i mit liv svarer til Nasers beskrivelse af sit liv«, som Aydas siger.

»Selv om jeg af og til har været uenig med ham, så har jeg altid beundret ham for hans mod og beslutsomhed i hans opgør med reaktionære indvandrere og blødsødne danskere«, siger Muharrem Aydas.

Glansbilledet krakelerede
»Han var for mig en af de ganske få markante indvandrere med moderne demokratisk sindelag og en fremtoning, man som indvandrer kunne være stolt af. Derfor har jeg med glæde ofte søgt at rådføre mig med Naser i forhold til mit arbejde med indvandrerorganisationer«.

»Mit glansbillede af Naser Khader krakelerede for alvor her i sommerferien, hvor jeg fik mulighed for at genlæse hans bøger og blev opmærksom på, at der i hans bog var ordrette afsnit taget fra andre bøger. Jeg blev desillusioneret, skuffet og vred. Og følelsen af at Naser Khader reelt har opbygget en politisk karriere og et glansbillede af sig selv på falskhed og uærlighed voksede i mig«.

»Faktisk skrev jeg kort tid efter sommerferien til ham og gjorde opmærksom på at jeg havde opdaget uredelighed i hans bøger. Han reagerede slet ikke på det. Og da jeg i anden sammenhæng på et møde med ham for snart en måneds tid siden igen ville tage det op, så afbrød han og tilbød i stedet at ville invitere mig til frokost snart. Jeg opfattede det som et simpelt forsøg på at få mig til at tie om sagen, hvilket var en ubehagelig oplevelse«.

Muharrem Aydas mener, at »det ganske simpelt er et umuligt tilfælde, at han mindst 20 gange tilfældigt skulle have foretaget rettelser efter Aminah Tønnsen og mindst to steder har skrevet ordret af efter Lissi Rasmussen. I stedet for at erkende det beskylder han nærmest andre, der har hjulpet ham, for det«.

Ikke islamekspert
Den nuværende formand for Poem, Bashy Quaraishy, siger, at der »blandt etniske minoriteter længe har været kritik af det, Naser Khader prøver at formidle til danskerne. Han er økonom og ikke islamekspert«.

»Jeg er selv forfatter. Jeg ved, at som forfatter kender man efter et års arbejde hvert eneste ord i sin bog, hvis man vel at mærke selv har skrevet det. Når man låner fra andre, skal man citere klart, ellers har man en skjult dagsorden«.

Naser Khader selv vil »ikke medvirke til yderligere polemik«:

»Jeg har gjort en fejl. Det beklager jeg, og fejlen er nu rettet. Jeg vil lægge hovedet på blokken på, at jeg ikke har skrevet af fra Lissi Rasmussen, men jeg vil ikke forholde mig til ny kritik fra andre«.

Heller ikke formanden for den radikale folketingsgruppe, Marianne Jelved, vil kommentere sagen om Naser Khaders afskrift:

»Det må han selv rode sig ud af«, siger hun.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden