Drabet på Emilie Meng er af de seneste offentligt kendte eksempler på politiets brug af logningsreglerne. Politiet fik adgang til 20.000 mobiltelefonnumre, der var koblet op på mobilmaster i Korsør, da Emilie Meng forsvandt 10. juli 2016.
Foto: Per Rasmussen

Drabet på Emilie Meng er af de seneste offentligt kendte eksempler på politiets brug af logningsreglerne. Politiet fik adgang til 20.000 mobiltelefonnumre, der var koblet op på mobilmaster i Korsør, da Emilie Meng forsvandt 10. juli 2016.

Danmark

Efter EU-dom: Politiet kan miste afgørende redskab i sager om drab, terror og narko

Danmark kan formentlig ikke opretholde de nuværende regler om at lagre borgernes teleoplysninger.

Danmark

Politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) står til at miste et vitalt redskab i opklaringen af forbrydelser som eksempelvis drab, terror og organiseret narkohandel.

Det følger af en afgørelse fra EU-domstolen i slutningen af december, der sagde, at den nuværende logning af borgeres teleoplysninger i unionen er for vidtgående.

Som konsekvens har de svenske teleselskaber allerede suspenderet den løbende overvågning af borgernes teleoplysninger, og hjemlige jurister har vurderet, at de danske logningsregler ikke kan bevares i sin nuværende form.

Et alvorligt tilbageslag

Reglerne betyder, at politiet med en dommerkendelse i hånden kan få adgang til bagudrettede oplysninger om, hvem alle danske telekunder har ringet og sms’et til, og hvor de fysisk har befundet sig henne. Politiet og PET har i flere år understreget og gentaget, at telelogningen er et helt afgørende redskab i efterforskningen af alvorlig kriminalitet.

Telelogning er helt indiskutabelt et utrolig stærkt redskab for politi og efterretningstjenesten og har efterforskningsmæssigt haft afgørende betydning i et utal af sager

At telelogningen decimeres eller helt forsvinder vil »i allerhøjeste grad svække politiets efterforskning«, siger Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i PET:

»Telelogning er helt indiskutabelt et utrolig stærkt redskab for politi og efterretningstjenesten og har efterforskningsmæssigt haft afgørende betydning i et utal af sager. Det har blandt andet stor betydning at hente de teleoplysninger for at finde ud af, hvor og hvornår ofre og potentielle gerningsmænd har befundet sig i forbindelse med drab og andre uhyrlige gerninger. Hvis reglerne ændres, vil det være et alvorligt tilbageslag for politiets efterforskning«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Politiet: »Meget væsentlig betydning«

Justitsministeriet gransker stadigvæk dommens konsekvenser, og indtil det arbejde er færdiggjort, har Rigspolitiet og dets politidirektør Svend Larsen ingen kommentarer.

Men politiet har før understreget, at telelogning efterhånden bruges i snart sagt enhver efterforskning med alvorlig karakter.

Rigspolitiet oplyste allerede i 2012 i en redegørelse, at logning af teleoplysninger »er generelt af meget væsentlig betydning for politiets efterforskning og opklaring af alvorlige forbrydelser. Loggede oplysninger kan navnlig være af afgørende betydning i forhold til at kortlægge mistænktes færden samt kontakt til sagens øvrige personer«.

Det blev konkretiseret, at oplysningerne på det tidspunkt i 2012 var blevet brugt i efterforskning af blandt andet sager om drab, røverier, organiseret narkohandel, skudattentater og hjemmerøverier.

Oplysningerne om teletrafik har i flere tilfælde haft afgørende betydning for at kunne afdække terrorrelationer i både ind- og udland

I samme redegørelse gjorde også PET det klart, at telelogningen er et afgørende redskab i terrorsager:

»Efterretningstjenesten anvender oplysninger om teletrafik i betydeligt omfang navnlig i forbindelse med længerevarende efterforskninger inden for terrorområdet, og oplysningerne om teletrafik har i flere tilfælde haft afgørende betydning for at kunne afdække terrorrelationer i både ind- og udland«.

Lagring skal begrænses til det »strengt nødvendige«

Dommen, der i alvorlig grad kan svække politiets evner, blev afsagt af EU-domstolen 21. december. Den forbyder medlemslandene at foretage »en generel og udifferentieret lagring af trafikoplysninger og lokationsoplysninger«.

Dommen siger, at en EU-stat alene må foretage en målrettet lagring af teleoplysningerne »med det formål at bekæmpe grov kriminalitet og under forudsætningen, at lagringen af oplysningerne begrænses til det strengt nødvendige i forhold til, hvilken type af oplysninger som skal gemmes, hvilke kommunikationsmidler som er omfattet, hvilke personer der berøres, og hvor længe lagringen skal ske«.

Førende jurister på området har tolket, at de nuværende danske regler strider mod EU-retten og derfor bør ændres:

»Den totalt bevidstløse, bagudrettede, maskinmæssige masselogning af alle menneskers kommunikation, som hidtil har fundet sted i Danmark, må vi skrotte. Det er hævet over enhver tvivl, at de danske regler skal ændres drastisk,« har juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet sagt til mediet Version2.

»Det kan kun ske i begrænsede områder og ved konkret mistanke,« tilføjede han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stik imod regeringens politik

15 medlemsstater, herunder Danmark, forsvarede forgæves den nuværende praksis over for EU-domstolen i Luxembourg.

Justitsministeriet og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har siden dommen forholdt sig tavs om sagen og dens konsekvens for dansk lov og politi.

Dommen går stik imod regeringens hensigter. I det nye regeringsgrundlag skriver VLAK-regeringen således, at overvågningen skal udvides:

»Politiet skal have effektive og moderne efterforskningsredskaber, så de[t] kan bekæmpe kriminalitet og beskytte os alle. Regeringen vil derfor i begyndelsen af 2017 fremlægge nye regler om logning, der målrettet skal styrke politiets muligheder for at opklare kriminalitet, og som ikke vil pålægge telebranchen for mange byrder«.

Et samråd om sagen er fastsat til slutningen af februar, og det er derfor tænkeligt, at der ikke inden da vil komme en juridisk afklaring.

Teleselskaber: Vi vil have en afklaring nu

Teleindustrien, hvis medlemsvirksomheder indhenter og lagrer borgernes teleoplysninger ifølge lovgivningen, finder det uholdbart at skulle vente til slutningen af februar.

»Vi skal have en meget hurtigere udmelding. Det handler ikke om teleindustriens omkostninger, det handler om, at der nu er gældende regler i Danmark, som givetvis er i strid med EU-retten. Det betyder, at den overvågning og logning af borgere, der sker nu, er ulovlig«.

»Vi har selvfølgelig en pligt til at rette os efter gældende danske regler, men staten og regeringen har en pligt til at indrette reglerne, så de er lovlige. Det skal de gøre hurtigt. Vi kan ikke blive ved med at opretholde logning, der givetvis er ulovlig«, siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien.

Han anerkender, at telelogningen er et vigtigt og effektivt middel for politiet.

»Værdien af logningsredskaber bør politiet udtale sig om. Men det er ingen hemmelighed, at den type oplysninger om lokation, og hvem der har talt med hvem, er informationer, som politiet efterspørger, og som bliver udleveret efter retskendelser«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Har I så ikke en samfundspligt til at opretholde den logning?

»Vi har en pligt til at iagttage, hvad der er dansk ret og indrette os efter den. Så er vi opmærksomme på en dom, der sandsynligvis vil føre til at, de danske regler ikke kan opretholdes. Derfor efterspørger vi en hurtig reaktion fra justitsministeren«, siger Jakob Willer fra Teleindustrien.

Det er tidligere blevet anslået, at logningen kostede teleselskaberne 200 millioner at etablere for ti år siden og 50 millioner kroner hvert år at opretholde.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce